Følg os på

Valg i Sverige

Skånes kommuner går mere til venstre end resten af Sverige

Publiseret

 

Efter søndagens valg ser det ud til, at Katrin Stjernfeldt Jammeh (S) kan beholde sin post som formand for byrådet i Malmö. Foto: News Øresund

I de skånske kommuner er venstredrejningen mere markant end i Sverige som helhed. Vänsterpartiet og Miljöpartiet går mest frem ved kommunalvalgene i Skåne, mens Sverigedemokraterna og Liberalerna er de store tabere.

Blandt de resultater, der skiller sig ud, er, at Moderaterna får absolut flertal i Staffanstorp, Vänsterpartiet gør et rekordvalg i Malmø, og Centerpartiet tredobler sin opbakning i Simrishamn.

Af: Lennart Hedstigen/News Øresund

Kommunalvalgene i Skåne følger tendenserne ved valget til Riksdagen, men har en tydeligere venstredrejning. Vänsterpartiet (V) og Miljöpartiet (MP) går mere frem end på landsplan, mens Socialdemokraterna (S) går mindre tilbage. I modsætning til på landsplan går Liberalerna tilbage ved kommunalvalgene i Skåne. Sverigedemokraterna, som står stærkt i Skåne, går mest tilbage, men ikke helt så meget som ved valget til Riksdagen.

Rekordvalg til V i Malmø

I Malmø ser den siddende kommunale ledelse med S+MP+L ud til at miste ét mandat, men der bliver alligevel et klart flertal til venstre. Sammen med Vänsterpartiet, der gør et rekordvalg med over 17 procent af stemmerne og dermed får 11 mandater, får Socialdemokraterna og Miljöpartiet 35 af de 61 mandater. Selvom S går tilbage, ser Katrin Stjernfeldt Jammeh ud til at fortsætte som formand for kommunstyrelsen i Skånes største kommune.

Malmölistan bliver nyt parti i byrådet. Det er et protestparti på højrefløjen, som ser ud til at få to mandater.

L er den store taber i Lund

I Lund er Liberalerna valgets store taber. Partiet ser ud til at miste halvdelen af sine vælgere og går tilbage fra 12 til seks mandater. Vinderne er Moderaterna – som har styret Lund sammen med S – der går fire mandater frem, og Miljöpartiet, som får tre nye pladser i byrådet. Det andet styrende parti, Socialdemokraterna, får lidt flere stemmer, men beholder samme antal mandater.

Hvordan Lund skal styres de kommende fire år, er uklart. Det siddende M+S-styre går frem, men får ikke absolut flertal. Lægger man de tre partier til venstre, S+MP+V, sammen, mangler de på nuværende tidspunkt ét mandat for at få absolut flertal.

Højrefløjen går tilbage i Helsingborg

”Højrefløjen ser ud til at tabe sig til endnu en periode på rådhuset” er Helsingborgs Dagblads rammende overskrift om kommunalvalget i byen. De styrende partier Moderaterna, Kristdemokraterna og Liberalerna har med støtte fra Sverigedemokraterna haft et stabilt flertal i byrådet de seneste fire år. Nu ser det ud til at skrumpe til det mindst mulige: Kun ét mandat adskiller dem fra oppositionen.

Blandt de styrende partier er det kun Moderaterna, der går frem, mens KD og L hver mister ét mandat, og SD mister to. I oppositionen er Vänsterpartiet vinderen med to nye mandater.

M får absolut flertal i Staffanstorp

Under ledelse af Christian Sonesson, som har været tiltalt, men er blevet frifundet for grov embedsforseelse, får Moderaterna absolut flertal i Staffanstorp. Med 52,8 procent af stemmerne ser partiet ud til at få 22 af de 41 pladser i byrådet, en fremgang på fire mandater. ” Et valgresultat, der betyder, at Staffanstorp suverænt er Sveriges mest borgerlige kommune. Det er svært at forstå og lidt uvirkeligt at gå frem fra et i forvejen højt niveau,” skriver Sonesson på Facebook.

C tredobler sin opbakning i Simrishamn

Centerpartiet i Simrishamn forlod det kommunale styre, da en skole og to særlige botilbud for ældre i landsbyerne uden for Simrishamn blev nedlagt. Det kunne betale sig. Partiet næsten tredobler sin opbakning og går fra tre til otte mandater – én færre end Socialdemokraterna. Valgets store taber er Moderaterna, som ikke længere er det største parti i Simrishamn. Partiet går tilbage fra 11 til otte mandater. Lige efter følger Sverigedemokraterna med syv mandater. Hvordan den nye kommunale ledelse skal sammensættes, bliver et spørgsmål om forhandling.

Alle tal er hentet fra Valmyndighetens hjemmeside, og resultaterne er foreløbige.

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Øresund2 dage ago

Et år tilbage af Interregperioden – 15 projekter ansøger

15 partnerskaber har ansøgt om 16,8 mill. euro, svarende til omkring 126 mill. danske kroner, fra EU’s Interregprogram Øresund-Kattegatt-Skagerrak. Siden...

Samfund5 dage ago

Jakob Ellemann-Jensen til Sverige: Fjern grænsekontrollen!

Fjern grænsekontrollen i Øresundsregionen! Sådan lyder opfordringen fremsat af Jakob Ellemann-Jensen, vicedirektør for erhvervsorganisationen Dansk Erhverv og blandt andet tidligere...

Erhverv5 dage ago

Norden har lige så høj produktivitet som USA – men USA er på vej til at overhale os

Norden klarer sig godt i en global sammenligning af konkurrenceevne, investeringskapital og produktivitet. Men tendensen er faldende, og den historiske...

Valg i Sverige5 dage ago

Trods røde linjer: Skånske politikere tror på en svensk regering før jul

Jovist kan Sverige få ny regering inden jul med Magdalena Andersson som statsminister. Der var optimistiske toner fra de tre...

Valg i Sverige6 dage ago

Magdalena Andersson får til opgave at danne regering

På blot to uger har Socialdemokraternas leder Magdalena Andersson modtaget hvervet; derefter har hun trukket sig, og nu har hun...

Øresund6 dage ago

Fokus på Bornholm i Sverige og Danmarks beredskabssamarbejde

I efteråret indleder Länsstyrelsen Skåne et beredskabssamarbejde med Styrelsen for Samfundssikkerhed (SAMSIK) om udfordringerne ved at håndtere hændelser, der bedst...

Miljø6 dage ago

Trendbrud: Skåne udleder flest drivhusgasser i Øresundsregionen

Skåne er den region i Øresundsregionen, som udleder mest CO2, og har en højere udledning end gennemsnittet i Sverige. Der...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.