Miljø
Skånsk kommune satser 2,6 millioner kroner på borgerforslag

På baggrund af et borgerslag skal Sveriges velkendte vandresti Skåneleden tilføjes en ny strækning i Kristianstad. Foto: Pixabay.com – (CC0)
Den skånske borger Rolf Sjöberg sendte for seks år siden et borgerforslag ind til Kristianstad Kommune om at forbinde Skånes store vandresti, Skåneleden, med vandrestier fra vandparken i Kristianstad. Kommunen satser nu 2,6 millioner svenske kroner på at føre ideen ud i livet. I Danmark blev det først muligt at komme med borgerforslag i år.
Den skånske vandresti Skåneleden er over 1.000 km lang, og kun en lille del af den går gennem Kristianstad. Det syntes, Rolf Sjöberg var syndt, og derfor indsendte han i 2012 et borgerforslag om, at vandrestien skal forbindes med Kristianstad.
– Det er en hvid plet på kortet her, og det tænkte jeg, var syndt. Skåneleden burde gå igennem Kristianstad Kommune, siger Rolf Sjöberg til SVT Nyheter.
Nu har kommunen taget forslaget til sig og øremærket 2,6 millioner svenske kroner af næste års budget til at fuldføre projektet. Penge skal blandt andet bruges på at ordne stierne, at sætte skilte langs ruterne og at bygge udhuse og rastepladser til overnatninger i naturen. Den foreslåede strækning, som skal tilføjes Skåneleden, er cirka 140 km lang. Vandrestien skal være klar senest i 2023.
Fakta: Borgerforslag
I Danmark har det siden januar 17. 2018 været muligt at fremsætte borgerforslag direkte til Folketinget. Dog skal man som minimum have opbakning af 50.000 andre danske borgere, før forslaget sendes videre til behandling i Folketinget.
Forskellen på det svenske og det danske borgerforslag er blandt andet de 50.000 opbakninger. I Sverige skal man blot indsende forslaget til enten den pågældende kommune eller Landsting, hvorefter de relevante politikere skal kigge det igennem.
I en undersøgelse fra 2006 er Sveriges Kommuner och Landsting, svensk pendant til Kommunernes Landsforening, kommet frem til, at borgerforslag forbedrer den politiske beslutningsproces ved at tilføje synspunkter, som politikerne ikke selv havde tænkt på.
På den konto er det i gennemsnit 30 procent af de borgerforslag, som er indsendt til kommuner, der har givet positive resultater. Af de forslag, som er sendt til Landsting, er det i gennemsnit 25 procent, som har medført positive resultater. Godt og vel to tredjedele af de kommunale forslag har handlet om om parker og veje, mens samtlige forslag til Landsting har drejet sig om sundhedssektoren.
I Danmark har det til gengæld kun været muligt for to ud af de i alt 103 fremsatte forslag at opnå nok opbakning til at blive sendt videre til Christiansborg – et forslag om afskaffelse af ministerpension, og et forslag om afskaffelse af uddannelsesloftet.
Forslaget om uddannelsesloftet kunne dog ikke mønstrer en politisk majoritet i Folketinget, og blev derfor nedstemt til trods for den folkelige opbakning. Til forslaget om afskaffelse af ministerpension har Søren Pind, Uddannelses- og Forskningsminister, udtalt sig i Berlingske, at han “ikke vil tage borgerforslag alvorligt”.
(News Øresund)
-
Samfund4 måneder agoFødselsraten stiger i Danmark efter flere års tilbagegang
-
Arbejdsmarked8 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Arbejdsmarked10 måneder agoArbejdsgivere tilfredse efter svensk-dansk jobmesse for stillinger inden for pleje i Helsingør
-
Infrastruktur10 måneder agoTil foråret begynder togene at køre direkte mellem København og Prag
-
Sverige10 måneder agoFordoblet kompensation til værnepligtige skal sikre det svenske forsvars fastholdelse af personel
-
Øresund12 måneder agoSydsvenskan: “Öresundsbron er dyrest i verden at køre over”
-
Danmark7 måneder agoRegeringen og støttepartier indfører aldersgrænse på 15 år for sociale medier
-
Arbejdsmarked7 måneder agoFlere i pensionsalderen fortsætter med at arbejde end tidligere – både i Danmark og Sverige
