Splittet økonomi i Øresund: Svensk økonomi viser tegn på opbremsning – fortsat positiv vækst i Danmark

Den svenske økonomi skrumper, mens dansk økonomi vokser moderat. Den svenske inflation er fortsat høj og landede på 9,3 pct. i juli, mens den danske inflation dengang var 3,1 pct. Forskellene mellem landene skyldes blandt andet den stærke medicinalindustri i Danmark, den svage svenske kronekurs samt det faktum, at svenske husholdninger har en større andel af variable boliglån, hvilket betyder, at rentestigninger i Sverige påvirker hurtigere end i mange andre lande.

Trods høj inflation og udsigt til en aftagende økonomi er arbejdsmarkedssituationen fortsat stærk i Øresund. I Sverige er arbejdsløsheden steget en smule siden maj, men fra lave niveauer til 6,3 pct. I Skåne er arbejdsløsheden 8,5 pct. Samtidig var beskæftigelsesfrekvensen og erhvervsfrekvensen i landet på det højeste niveau i 30 år. Det viser tal fra SCB, den svenske statistikmyndighed, og den svenske arbejdsformidling.

En lignende udvikling kan også ses i Danmark. Her fortsætter antallet af lønmodtagere med at stige måned for måned og udgjorde 2.992.800 personer i maj. Ledigheden i Danmark ligger på 2,8 pct. og har været stabil det seneste halve år, viser tal fra Danmarks Statistik. Udviklingen på arbejdsmarkedet kan blandt andet forklares med en fortsat bred efterspørgsel efter arbejdskraft, mens mange virksomheder ihærdig forsøger at fastholde medarbejderstaben efter flere års vanskeligheder med både at tiltrække og rekruttere nye medarbejdere efter pandemien.

Nye sommertal peger på svensk afmatning

Men nu ser det ud til, at den svenske økonomi for alvor er ved at bremse op. I juni faldt den økonomiske aktivitet, BNP, med 3,6 pct. sammenlignet med samme måned sidste år, viser foreløbige tal fra SCB. Samlet set faldt det svenske BNP med 1,5 pct. i årets andet kvartal sammenlignet med kvartalet før. Selvom prognosebureauerne har opjusteret deres forventninger til svensk økonomi i løbet af året, er der stadig bred enighed om, at det svenske BNP vil falde i løbet af året med omkring 0,5-1 pct. (med undtagelse af Danske Bank, der i sin seneste juniprognose hævede sin vækstprognose for Sverige fra -1,0 pct. til 0,5 pct.).

Fortsat høj inflation i Sverige

Selvom inflationen også er faldende i Sverige, er den fortsat på et højt niveau internationalt. I juli lå inflationen på 9,3 pct. (forbrugerprisindeks) sammenlignet med samme måned sidste år, hvilket var uændret fra juni, hvor inflationen også var 9,3 pct, viser tal fra SCB. Siden toppen i december på 12,3 pct. er inflationen gradvist faldet – men faldet er langsommere end i Danmark og i resten af Europa.

Renteforhøjelser træder hurtigere i kraft i Sverige

De svenske husholdningers forbrug er faldet gradvist siden sidste forår. Riksbankens renteforhøjelser vil have en hurtigere effekt i Sverige, fordi et flertal af svenske husholdninger har variable boliglån (3 måneders fast rente). Det betyder, at renteudgifterne for husholdningerne vil stige hurtigere, når Riksbanken hæver styringsrenten, i modsætning til i Danmark, hvor det er mere almindeligt at binde sine boliglån i op til 30 år. Danske husholdninger er derfor bedre beskyttet mod fremtidige rentestigninger.

En fortsat svag svensk krone, høj inflation og høje belåningsprocenter blandt svenske husholdninger og virksomheder sætter derfor Riksbanken i en udfordrende position forud for fremtidige afvejninger vedrørende fremtidige renteforhøjelser. Siden april sidste år har Riksbanken hævet sin officielle rente fra 0 til 3,75 pct, og i september ventes direktionen at hæve den yderligere til 4 pct. med det formål at dæmpe efterspørgslen i økonomien og bringe inflationen ned. Riksbanken har også valgt at overvåge andre centralbankers handlinger for at forsvare den svenske kronekurs. Hvis renten er højere i et andet land, er det mere attraktivt for investorer at spare op i den valuta.

Den økonomiske vækst i Danmark er primært drevet af medicinalindustrien

På den danske side klarer økonomien sig fortsat bedre end forventet, og flere prognoseinstitutter har i løbet af foråret opjusteret deres prognoser for økonomien i år. Den danske medicinalindustris succes er en vigtig forklaring på denne udvikling, der sammen med den offentlige sektor bidrog til landets fortsat positive, men afdæmpede BNP-udvikling i andet kvartal, viser foreløbige tal fra Danmarks Statistik. Mens Sveriges BNP faldt med hele 1,5 pct, steg Danmarks BNP med 0,2 pct. i forhold til kvartalet før. Samlet set vurderer prognoserne, at Danmarks økonomi vil vokse moderat i år med 0,5-1,5 pct. og dette forventes at fortsætte ind i 2024.

Den kraftigt faldende inflation i Danmark er også et lyspunkt. I juli lå inflationen på 3,1 pct. på årsbasis, hvilket var en lille stigning fra 2,5 pct. i juni, viser tal fra Danmarks Statistik. Den lille stigning var dog ventet, dels fordi danskerne igen betaler fuld elafgift fra juli og frem, dels som følge af prisstigninger på sommerhusudlejning hen over sommeren.

(News Øresund)