Studerendes læsevanskeligheder i fokus på begge sider af sundet

I Sverige tog diskussionen om unges læsning fart i november, da Sydsvenskan kortlagde læseevnen på nogle af Skånes topuddannelser. Mange lærere vidnede om, at eleverne havde svært ved at læse en hel bog, selv på litteraturuddannelser.

Nu er den samme debat blusset op i Danmark. Johnny Kondrup, professor i litteraturhistorie ved Københavns Universitet, fortæller, at det er blevet sværere at undervise i dansk litteraturhistorie, fordi studerende har svært ved at læse bøger.

– Især store romaner i flere bind som Martin Andersen Nexøs “Pelle Erobreren” skaber problemer. Jeg havde den på læselisten i mange år, men det holdt jeg op med, fordi de havde svært ved at komme igennem den. Så jeg valgte noget kortere,” siger han til Berlingske.

På tandlægeuddannelsen på Malmö Universitet har de studerende fået adgang vis topkarakterer i alle fag. Ikke desto mindre skulle der for få år siden tilføjes et nyt element til uddannelsen, hvor eleverne bliver trænet i mundtlig og skriftlig kommunikation.

Lektor Elisabeth Friis underviser i tidlig litteraturhistorie i Lund. Hun fortæller Sydsvenskan om elever, der ikke har erfaring med papirbøger.

– De kan ikke orientere sig i bøgerne. De er ikke trænet i at læse længe og får derfor ikke et overblik, siger hun.

Hendes kollega Erik Zillén mener i samme artikel, at den store forandring er de studerendes behandling af det svenske sprog:

– De er endnu værre på skrift. Kongruens, henførende stedord, de og dem. De studerende er helt på herrens mark der.

I Danmark går debatten i samme retning.

– Som læsevejleder kan jeg se, at elevernes ordforråd er blevet mærkbart mindre, og at deres læsehastighed er blevet forringet de seneste 10 år, siger Matilde Malmberg i Berlingske.

I begge landes debatter er det den stigende skærmtid og det faktum, at flere og flere mennesker lytter til i stedet for at læse bøger, der nævnes som hovedårsagen til forringelsen af læseevnen og sprogbehandlingen.

Ifølge Pirls’ (Progress in International Reading Literacy Study) undersøgelse af læseevne har både svenske og danske 9-10-årige mistet læseevne mellem 2016 og 2021. De har dog fastholdt deres placeringer på ranglisten, hvilket viser, at nedsat læseevne ikke er et nationalt problem. Sverige ligger på en tolvteplads, og Danmark på en syttendeplads i undersøgelsen fra 2021. På den første rangliste, som blev foretaget i 2001, toppede Sverige listen.
(News Øresund)