Politik
Svensk fagforbund varsler strejke for 50.000 medarbejdere inden for pleje og omsorg
Det svenske fagforbund Kommunal varsler strejke for privatansatte inden for pleje og omsorg. Det sker, efter at de ikke har kunnet nå til enighed med arbejdsgiver- og brancheorganisationen Almega Vårdföretagarna om, at deltidsansatte skal have samme overarbejdsbetaling som fuldtidsansatte. Det oplyser Kommunal i en pressemeddelelse.
Kommunal kræver, at overarbejdsbetaling skal være lige høj for deltidsansatte og fuldtidsansatte – noget man for nylig har aftalt med med Sveriges Kommuner och Regioner (SKR) samt den kommunale arbejdsgiverorganisation Sobona.
– Vi kan aldrig acceptere, at medlemmer, som arbejder i privat regi, skal have dårligere vilkår, siger Malin Ragnegård, der er forbundsformand for Kommunal, i pressemeddelelsen.
Hvis parterne ikke kan nå til enighed inden den 16. juni, træder strejken i kraft. Den vil berøre over 50.000 ansatte på hospitaler, lægehuse og inden for ældreplejen.
Per Östlund, som er forhandlingschef hos Vårdföretagarna, beskriver Kommunals varsling som “beklagelig” og siger i en pressemeddelelse, at man har anstrengt sig for at finde en løsning, men at “Kommunal vil have mere end alle andre på det svenske arbejdsmarked”.
At det er svært at nå til enighed om netop overarbejdsbetaling for deltidsansatte, kommer ikke som en overraskelse for Malin Ragnegård.
– På de private virksomheder inden for ældrepleje er 63 procent deltidsansatte, og det er ikke tilfældigt. Det skyldes, at det er billigere at lade dem arbejde overtid.
(News Øresund)
-
Samfund7 måneder agoFødselsraten stiger i Danmark efter flere års tilbagegang
-
Øresund4 måneder agoGreater Copenhagen er den mest folkerige af de nordeuropæiske storbyregioner
-
Valg i Sverige3 måneder agoMeningsmålingerne peger på regeringsskifte i Sverige – Liberalerna ligger under spærregrænsen
-
Arbejdsmarked11 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Politik6 måneder agoSveriges regering foreslår at sænke prisen på benzin og diesel
-
Danmark10 måneder agoRegeringen og støttepartier indfører aldersgrænse på 15 år for sociale medier
-
Erhverv3 måneder agoTirsdag vil SAS’ administrerende direktør præsentere en stor ny satsning i Københavns Lufthavn
-
Danmark3 måneder agoAndet tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen på plads – opkaldes efter Lund
