Miljø
Svensk regering satser 50 millioner på økomad

Sveriges minister for landsbysamfund, Sven-Erik Bucht, mener ikke, at Sveriges nuværende produktion af økologiske fødevarer er tilstrækkelig. Derfor satser han og regeringen 50 millioner svenske kroner til styrket produktion af økomad. Foto: Kristian Pohl/Regeringskansliet
Regeringen satser 50 millioner svenske kroner på øget produktion af økologisk mad. De forventer, at satsningen vil skabe flere jobs i fødevareindustrien samt styrke eksporten af økologiske fødevarer.
– Den produktion, vi har i dag, er ikke tilstrækkelig, siger Sveriges minister for landsbysamfund, Sven-Erik Bucht (S), til Dagens Nyheter.
Svenskerne køber nemlig i stigende grad økologiske produkter. Derfor vil den svenske regering nu tilføre 50 millioner svenske kroner frem mod 2020 for at imødekomme den stigende efterspørgsel.
– Vi har en stor efterspørgsel på økologiske produkter, og den produktion, vi har, rækker ikke. Sverige er nødt til at importere økologiske fødevarer. Vi vil stimulere en øget produktion af økologi, siger Sven-Erik Bucht til Dagens Nyheter.
Satsningen kommer i kølvandet på en regeringsrapport fra 28. februar i år, som er udarbejdet af den statslige myndighed Jordbruksverket i samarbejde med erhvervslivet og andre relevante parter inden for fødevareindustrien.
I rapporten kommer de frem til, at en øget støtte til produktion af økomad forventes at skabe flere jobs i branchen, både landbrugsmæssigt såvel som fødevaremæssigt. Samlet set regner Sven-Erik Bucht med at kunne skabe mellem 10.000 og 15.000 nye jobs.
– Det skaber jobs. Økologisk produktion er arbejdsintensiv. At vi øger vores fødevareproduktion, er i allerhøjeste grad et arbejdsprojekt for landsbyerne. Vi har reduceret vores fødevareproduktion drastisk siden 1995, og der er forsvundet jobs fra landsbyerne, siger ministeren til Dagens Nyheter.
Samtidig mener han, at økologisk produktion er mere profitabel end konventionelt landbrug.
Fakta: Økologi i Sverige
I år 2017 steg salget af økologiske fødevarer med 9,8 procent i forhold til 2016 med en samlet omsætning på 27,9 milliarder svenske kroner.
Salg af økomad udgjorde i 2017 9,3 procent af Sveriges samlede omsætning inden for fødevareindustrien.
Det offentlige støtter også køb af økomad. I 2017 var 35 procent af den offentlige sektors indkøbte fødevarer økologiske.
Kilde: Ekologisk livsmedelsmarknad (2017), Ekoweb.
Fakta: Økologi i Danmark
I år 2016 blev der i Danmark solgt økologiske fødevarer for i alt 12,4 milliarder danske kroner.
Salg af økomad udgjorde i 2016 10,5 procent af Danmarks samlede omsætning inden for fødevareindustrien.
I Danmark brugte den offentlige sektor omkring 847 millioner danske kroner på økomad i 2016. Det har ikke været muligt at opgøre, hvor stor en andel af det offentliges indkøbte fødevarer der er økologiske, som det var tilfældet i ovenstående afsnit om Sverige.
Kilde: Landbrug & Fødevarer.
-
Arbejdsmarked6 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Arbejdsmarked8 måneder agoArbejdsgivere tilfredse efter svensk-dansk jobmesse for stillinger inden for pleje i Helsingør
-
Sverige8 måneder agoFordoblet kompensation til værnepligtige skal sikre det svenske forsvars fastholdelse af personel
-
Sverige12 måneder agoDen svenske grænsekontrol forlænges igen
-
Øresund10 måneder agoSydsvenskan: “Öresundsbron er dyrest i verden at køre over”
-
Arbejdsmarked5 måneder agoFlere i pensionsalderen fortsætter med at arbejde end tidligere – både i Danmark og Sverige
-
Sverige11 måneder agoSverige har lukket i dag, fredag, på grund af nationaldagen – men holder åbent på 2. pinsedag.
-
Infrastruktur8 måneder agoTil foråret begynder togene at køre direkte mellem København og Prag
