Arbejdsmarked
Svenske transportvirksomheder vil tiltrække danske lastbilchauffører

Christina Carlsson, som står for rekruttering, og Thomas Wallin, trafikleder, fra Tommy Nordbergh Åkeri var til stede under den dansk-svenske jobmesse Tura till jobbet i onsdags. Foto: News Øresund
Manglende lastbilchauffører i Sverige medfører, at svenske transportvirksomheder eftersøger udenlandsk arbejdskraft. I Danmark er situationen stik modsat – der er et overskud af arbejdskraft i transport- og logistikbranchen. I et projekt kaldet Jobb på tvärs forsøger Arbetsförmedlingen sammen med Helsingborg og Helsingør kommune at gøre rekrutteringen af danske lastbilchauffører nemmere.
Omkring 13.800 personer pendler over Øresund hver dag, viser tal fra Øresundsinstituttet. Det er primært svenskere, ni ud af ti, som arbejder i det respektive naboland. Men særligt inden for én branche kan det komme til at se anderledes ud i fremtiden.
Sverige mangler nemlig lastbilchauffører, og i Danmark har man et overskud af arbejdskraft inden for transport- og logistikbranchen, siger Jan Gimmerstedt, arbejdsformidler i Helsingborg.
– Der er arbejdsløse lastbilchauffører på den danske side. De svenske arbejdsgivere er meget interesserede i at ansætte dem, siger Jan Gimmerstedt til News Øresund.
Christina Carlsson, som står for rekruttering, og Thomas Wallin, trafikleder, fra Tommy Nordbergh Åkeri var til stede under den dansk-svenske jobmesse Tura till jobbet i onsdags. De brugte formiddagen i Helsingør og eftermiddagen i Helsingborg. På grund af manglen på lastbilchauffører i Sverige er de nødt til at lede efter arbejdskraft i udlandet. Til messen annoncerede de, at de havde omtrent 100 ledige stillinger.
– Vi blev meget interesseret. Vi bor så tæt på her. Man kan bo her, og man kan pendle hertil – der er så mange muligheder, siger Thomas Wallin.
– Vi søger også arbejdskraft i Norge, Letland, Litauen og Polen. Vi skal have så mange som muligt til sommeren, så vi er nødt til at søge i udlandet, siger Christina Carlsson.
Arbejdsformidlingen i Helsingborg, Helsingborg Kommune og Helsingør Kommune forsøger at gøre det nemmere at rekruttere danske lastbilchauffører til den svenske transportbranche. Via det tværregionale projekt Jobb på tvärs, som begyndte ved årsskiftet, arbejder de på at gøre pendling mere attraktivt og fokuserer blandt andet specifikt på transport- og logistikbranchen.
– Vi er i et tæt samarbejde med arbejdsgivere og uddannelsessteder. Vi vil give de danske chauffører en mulighed for at lære det svenske arbejdsmarked at kende. Derudover klæder vi dem på til at køre med svenske vogntog, som er meget længere end de danske, siger Jan Gimmerstedt til News Øresund. (News Øresund – Mandus Örarbäck)
-
Samfund7 måneder agoFødselsraten stiger i Danmark efter flere års tilbagegang
-
Øresund3 måneder agoGreater Copenhagen er den mest folkerige af de nordeuropæiske storbyregioner
-
Arbejdsmarked11 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Valg i Sverige2 måneder agoMeningsmålingerne peger på regeringsskifte i Sverige – Liberalerna ligger under spærregrænsen
-
Politik6 måneder agoSveriges regering foreslår at sænke prisen på benzin og diesel
-
Danmark10 måneder agoRegeringen og støttepartier indfører aldersgrænse på 15 år for sociale medier
-
Erhverv2 måneder agoTirsdag vil SAS’ administrerende direktør præsentere en stor ny satsning i Københavns Lufthavn
-
Danmark2 måneder agoAndet tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen på plads – opkaldes efter Lund

