Følg os på

Arbejdsmarked

Svenskere ser mere positivt på at arbejde i Danmark efter ID-kontroller blev fjernet

Publiseret

 

Malin Dahl, koordinator hos Arbetsförmedlingen for Øresunddirekt, står og informerer en rejsende om mulighederne og udfordringerne for at tage arbejde i Danmark. Foto: News Øresund – Nicklas Bunck Sørensen Andersen

Efter ID-kontrollerne ved Københavns Lufthavn blev sløjfet, og Øresundstogene dermed kørte med normal 10-minuttersdrift, er det negative syn på at pendle fra Sverige til Danmark blevet mere positivt. Det siger Øresunddirekt, der i onsdags var til stede på Malmø Centralstation for at informere de rejsende om mulighederne for at arbejde i Danmark.

”Next Job in Denmark”. Sådan lød budskabet på banneret bag standerne, hvor informationstjenesten Øresunddirekt i samarbejde med Arbetsförmedlingen stod på Malmø Centralstation og satte fokus på jobmulighederne i Danmark.

Og der er gang i den. Ved den første stander står Malin Dahl, koordinator hos Arbetsförmedlingen for Øresunddirekt, og giver praktisk information om arbejdspendlingen. Hun taler med en kvinde, og bag hende står endnu en kvinde og venter på sin tur, så hun også kan få gavn af informationen.

Ved siden af Malin er der en anden stander, hvor en bærbar computer står og blinker. Her kan personerne gå hen efter at have talt med Malin og blandt andet kigge på jobmarkedet i Danmark. Stemmerne summer rundt om standerne, og det vidner om en generel interesse i at pendle til Danmark for at arbejde og stadig bo i Sverige.

Den interesse var dog meget lavere for blot to år siden, hvilket skyldtes de mange forsinkelser, der var i forbindelse med ID-kontrollerne i Københavns Lufthavn. Men efter kontrollen blev omlagt og i stedet blev erstattet af grænsekontrol ved Hyllie Station, er synet på pendlingen blevet bedre, mener Malin Dahl.

– Der er ikke længere store, negative overskrifter i aviserne om togenes forsinkelser og langvarige ID-kontroller, og det har været med til at skabe et mere positivt billede af at arbejde i Danmark som svensker, siger hun til News Øresund.

Mellem januar 2016 og maj 2017 har togturen fra Københavns Hovedbanegård til Malmø Centralstation taget 45 minutter i gennemsnit. Efter ID-kontrollen blev omlagt faldt gennemsnitstiden til 37 minutter, viser tal fra Øreundsinstituttet.

Og det har også kunnet mærkes på informationstjenestens aktivitet. Sidste år, hvor kontrollen blev omlagt, steg antallet af personer, der kontaktede Øresunddirekt, med 15 procent, siger Malin Dahl og tilføjer:

– I år har der været en lille stigning i interessen for at høre om mulighederne på det danske arbejdsmarked, men ikke meget. Den lille stigning hænger måske sammen med den danske valuta, siger hun med henvisning til, at den danske valuta er steget i værdi i forhold til den svenske.

Tjenesten informerer blandt andet tredjelandsborgere, der bor i Sverige, om deres muligheder for ansættelse i Danmark. Det kan nemlig være svært for dem at komme ind på det danske arbejdsmarked, da de ikke har europæisk pas, og dermed ikke er inkluderet i EU’s frie bevægelighed over landegrænser, forklarer Malin Dahl.

For at kunne arbejde i Danmark skal de først søge om arbejdstilladelse, og her går Øresund Direkt ind og informere om, hvilke relevante myndigheder de skal henvende sig hos. Ellers er det mest svenskere, danskere og andre EU-borgere, som kan få gavn af informationstjenesten, da Danmark og Sveriges regler for pension og social sikring ofte kan være svært at få styr på, når man arbejder det ene sted og bor det andet, mener Malin Dahl.

(News Øresund – Nicklas Bunck Sørensen Andersen)

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Politik6 timer ago

Sverige afskaffer strafrabatten

Enhver, der er dømt for flere forbrydelser samtidigt, vil ikke længere modtage en såkaldt mængderabat på straffene. Det besluttede svenske...

Valg i Sverige1 dag ago

Sverige går til valg den 13. september

Den 13. september afholdes der valg til Riksdagen samt til regioner og kommuner i Sverige. Ved riksdalsvalget har kun svenske...

Valg i Sverige1 dag ago

Rød bloks førerposition skrumper forud for det svenske valg

Oppositionen, bestående af Socialdemokraterna, Centerpartiet, Miljöpartiet og Vänsterpartiet, har længe ført i meningsmålingerne forud for det svenske riksdagssvalg den 13....

Norden1 dag ago

Ny beredskabsaftale mellem kommunernes interesseorganisationer i Norden

Kommunernes interesseorganisationer i de fem nordiske lande er gået sammen om en ny aftale, der skal styrke landenes beredskab og...

Femern1 dag ago

Tredje tunnelelement i Femern Bælt-forbindelsen er sænket ned til havbunden

De første tre af i alt 89 tunnelelementer til Femern Bælt-forbindelsen er nu placeret på havbunden ud for Rødbyhavn. Det...

Infrastruktur2 dage ago

Københavns Lufthavn er større end Swedavias 10 svenske lufthavne tilsammen

I 2026 vil Københavns Lufthavn i Kastrup have vokset sig større end Swedavias 10 statsejede lufthavne tilsammen, hvilket Sydsvenskan var...

Samfund2 dage ago

Med nye ordrer på ubåde, Gripen-fly og Globaleye-rekognosceringsfly deltager Saab i den danske forsvarsmesse Dalo Industry Days

Når den danske forsvarsmesse Dalo Industry Days åbnes i Herning den 19. august, vil svenske Saab kunne fremvise en række...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.