Den 6. juni fejrer Sverige 500 år som nationalstat – brød ud af unionen med Danmark i 1523

Kongeligt portræt af Gustav I (Gustav Vasa), fotograferet af Bertil Wreting, Nordiska museet, Stockholm (CC BY-NC-ND 4.0).

Når Sverige fejrer landets nationaldag den 6. juni, er det samtidig 500-året som nationalstat. Den 6. juni 1523 blev Gustav Vasa valgt til konge af Sverige, Gustav I. “Med Gustav Vasas tiltrædelse af magten som riksföreståndare i 1521 og som konge i 1523 brød Sverige med den danske union, og en mere moderne stat så dagens lys”. Sådan opsummeres begivenhederne af magasinet Populär Historia. For flere af nutidens svenske regioner er den svenske del af deres historie dog ikke 500 år gammel. Ved freden i Brömsebro i 1645 blev Gotland, Halland, Jämtland og Härjedalen svenske, og ved freden i Roskilde i 1658 blev Skåne, Blekinge og Bohuslän også svenske.

Siden Kalmarunionen i 1397 havde Danmark og Sverige været styret af én og samme hersker, men i Sverige skabte unionen konflikter både mellem grupper i Sverige og mellem Sverige og Danmark.

Skandinavisk Union
Kalmarunionen var en skandinavisk union mellem Danmark, Norge og Sverige og omfattede også områder som Finland, Island, Grønland, Færøerne, Orkneyøerne og Shetlandsøerne. Unionen varede mellem 1397 og 1523. Danmark og Norge forblev i union indtil 1814, men med store ændringer i 1536.

Gjorde Sverige til et uafhængigt og forenet kongerige
Gustav Vasa blev født under navnet Gustav Eriksson, sandsynligvis den 12. maj 1496 i Uppland som søn af ridderen og riksrådet Erik Johansson (Vasa) og Cecilia Månsdotter. “I løbet af 1500-tallet blev Sverige et forenet og selvstændigt kongerige med en kongemagt, der gik i arv, og en kirke, der var underlagt kongen. Gustav Vasa var den samlende kraft, og under hans sønner voksede Sveriges betydning i Europa,” skriver det svenske Livrustkammer på sin hjemmeside.
Historikeren og politologen Per Andersson bemærker i Sydsvenskan, at der også er et mere kritisk perspektiv på Sveriges nationaldag og valget af Gustav Vasa til konge den 6. juni 1523: “Den historiske baggrund for Sveriges nationaldag er den stik modsatte af Norges 17. maj, USA’s 4. juli og Frankrigs 14. juli, som alle manifesterer folkets frihed fra magthaverne, i modsætning til at den ene tyran afløste den anden tyran den 6. juni”.

Støtte fra Lübeck
Under befrielseskrigen 1520-1523 havde Gustav Vasa modtaget støtte fra blandt andre Dalkarlarna (selv i dag kan mindet om dette ses ved skikonkurrencen Vasaloppet) og fra Lübeck. Det var til Lübeck, Gustav Vasa flygtede efter en årelang internering som dansk gidsel på Kalø nord for Aarhus. Den tyske støtte betød, at Sverige havde stor gæld til Lübeck under Gustav Vasas første regeringstid.

Han reformerede kirken og bureaukratiet
Gustav Vasa beskrives af Populär Historia som “den største økonom, der har siddet på Sveriges trone”. Under Vasas regeringstid blev begyndelsen til Sveriges moderne bureaukrati skabt. Ved Rigsdagen i Västerås i 1527 begyndte reformationen: Sverige brød med paven og den katolske kirke og overgik til den evangelisk-lutherske kirke i Sverige med kongen som kirkens overhoved. Samtidig blev en stor del af kirkens formue beslaglagt. Gustav Vasa optimerede skattesystemet såvel som pengepolitikken og ledede landets møntmester.
(News Øresund)