Samfund
Sverige genindfører værnepligten – regeringsbeslutning i dag

Torsdag beslutter den svenske regering at genindføre værnepligten. Allerede denne sommer vil mænd og kvinder født i 1999 og 2000 skulle møde til session. Foto: Joel Thungren /Försvarsmakten/Combat Camera
Torsdag beslutter den svenske regering at genindføre værnepligten. Allerede denne sommer vil mænd og kvinder født i 1999 og 2000 skulle møde til session. Det rapporterer Sveriges Radio og Sveriges Television.
– Vi har haft svært ved at bemande vores krigsenheder på frivillig basis, og det skal der på en eller anden måde gøres noget ved, siger Sveriges forsvarsminister Peter Hultqvist (S) til Sveriges Radio.
I et interview med Sveriges Television siger forsvarsministeren, at han mener, at Sverige er gået for vidt med nedskæringer i forsvaret, og at alle partier er ansvarlige for den situation man nu står i. Den 1. juli 2000 erstattede Sverige værnepligten med en frivillig grundlæggende militær uddannelse. Nu skal værnepligten genindføres.
Den beslutning som den svenske regering træffer torsdag betyder, at der indføres en pligt til at deltage i session fra den 1. juli, og per 1. januar 2018 vil en forpligtelse til at gennemføre en grunduddannelse med militærtjeneste træde i kraft. Omkring 100.000 svenske 18-årige vil snarest modtage information om at værnepligten genindføres og i løbet af 2018 og 2019 forventes årligt ca. 13 000 at blive indkaldt til session og derefter vil omkring 4.000 frivillige og værnepligtige blive udvalgt til at tage en militær grunduddannelse. (News Øresund)
-
Samfund8 måneder agoFødselsraten stiger i Danmark efter flere års tilbagegang
-
Øresund5 måneder agoGreater Copenhagen er den mest folkerige af de nordeuropæiske storbyregioner
-
Valg i Sverige4 måneder agoMeningsmålingerne peger på regeringsskifte i Sverige – Liberalerna ligger under spærregrænsen
-
Arbejdsmarked12 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Politik7 måneder agoSveriges regering foreslår at sænke prisen på benzin og diesel
-
Danmark11 måneder agoRegeringen og støttepartier indfører aldersgrænse på 15 år for sociale medier
-
Erhverv4 måneder agoTirsdag vil SAS’ administrerende direktør præsentere en stor ny satsning i Københavns Lufthavn
-
Danmark4 måneder agoAndet tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen på plads – opkaldes efter Lund
