Politik
Sverigedemokraterna det største parti i flere skånske kommuner

Sverigedemokraterna ser ud til at blive det største parti i flere skånske kommuner. Foto: News Øresund
OPDATERET 10 sep. Kommunalvalget i de skånske kommuner er en fremgang for Sverigedemokraterna. I blandt andet Trelleborg, Sjöbo og Hässleholm er Sverigedemokraterna blevet det største parti og i flere kommuner får partiet omkring en fjerdedel af alle stemmerne ved kommunalvalget.
I 11 af de 33 skånske kommuner er Sverigedemokraterna blevet det største parti efter valget. I Örkelljunga har Sverigedemokraterna fået næsten 32 procent af stemmerne i kommunalvalget og er dermed det største parti med 12 af 37 mandater i Kommunfullmäktige. Også i Klippan och Svalöv i det nordvestlige Skåne har Sverigedemokraterna fået næsten hver tredje stemme og har overhalet Socialdemokraterna som det største parti. I andre kommuner er valgresultatet ikke lige så markant, men i flere kommuner bygger forskellen mellem Sverigedemokraterna og Socialdemokraterna på få stemmer.
De kommuner hvor Sverigedemokratnera er blevet det største parti er i Tomelilla, Skurup, Trelleborg, Örkelljunga, Hässleholm, Hörby, Höör, Sjöbo, Klippan, Svalöv og Svedala. I Eslöv, Bromölla och Åstorp er det en meget lille forskel, der har betydet at Socialdemokraterna beholder sin position, som det største parti. I det hele taget er Socialdemokraterna gået kraftigt tilbage i de skånske kommuner efter dette valg.
Helsingborg går imod trenden med en beskeden fremgang til Socialdemokraterna. Moderaterna, som har borgmesterposten i dag, går tilbage, men Centerpartiet og Kristdemokraterna går frem. Hverken blå eller rød blok kan hente egen majoritet, men blå blok bliver størst. I Lund går de styrende Socialdemokrater tilbage, men også Moderaterna bakker. Blå blok bliver størst, men er et mandat fra at kunne samle majoritet. Lund er en af de kommuner, hvor Sverigedemokraterna får mindst støtte, 9,5 procent og hvor Feministiskt initiativ har beholdt sin plads i Kommunfullmäktige med to mandater.
En anden kommune som skiller sig ud fra det overordnede billede er Landskrona, som har haft en borgmester fra Liberalerna siden 2007 og var en af de kommuner hvor Sverigedemokraterna tideligt fik en rolle som tungen på vægtskålen. Ved detta valg går Sverigedemokraterna kun frem med 0,6 procentpoint i Landskrona og Liberalerna går frem med 8,7. (News Øresund)
-
Samfund7 måneder agoFødselsraten stiger i Danmark efter flere års tilbagegang
-
Øresund4 måneder agoGreater Copenhagen er den mest folkerige af de nordeuropæiske storbyregioner
-
Valg i Sverige3 måneder agoMeningsmålingerne peger på regeringsskifte i Sverige – Liberalerna ligger under spærregrænsen
-
Arbejdsmarked11 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Politik6 måneder agoSveriges regering foreslår at sænke prisen på benzin og diesel
-
Danmark10 måneder agoRegeringen og støttepartier indfører aldersgrænse på 15 år for sociale medier
-
Erhverv3 måneder agoTirsdag vil SAS’ administrerende direktør præsentere en stor ny satsning i Københavns Lufthavn
-
Danmark3 måneder agoAndet tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen på plads – opkaldes efter Lund
