Følg os på

Politik

Sveriges mediebranche vil have nyt presseetisk system

Publiseret

 

Den svenske mediebranche vil have et nyt presseetisk system. Det nuværende system begrænser det svenske pressenævn til kun at kunne dømme klagesager, som tager afsæt i artikler publiceret i fysiske aviser, og ikke via digitale platforme såsom TV, radio og web. Foto: Pelle StenCC BY 2.0

Det nye system skal gøre det muligt for det svenske pressenævn at undersøge klagesager, som tager afsæt i radio-, TV- og webindhold, hvilket på nuværende tidspunkt ikke er muligt. Dermed bliver det nemmere for enkeltpersoner at anmelde uetisk presseskik.

Sveriges nuværende regler for presseetik er svære at anvende på digitale medieplatforme. For selvom digitale medier allerede er underlagt pressenævnets regler for god presseskik, er det kun muligt for nævnet at undersøge sager, som relaterer sig til publiceringer i fysiske aviser. Derfor er svenske medier blevet enige om, at der behøves et nyt system for presseetik.

Det nye system vil samtidig gøre det nemmere og klarere for offentligheden at klage over injurierende eller på anden vis uetisk journalistik – og det er netop det, som Jeanette Gustafsdotter, administrerende direktør for Tidningsutgivarna, en brancheorganisation for svenske medier, synes, er godt ved systemet:

– Det her indebærer, at det bliver tydeligere for offentligheden, og at man desuden får omfattet de områder, som i dag er helt uregulerede. Det gælder frem for alt public service-selskabernes hjemmesider, som i dag ligger uden for reguleringen. Det er det store plus, siger hun til Dagens Nyheter.

Chefredaktør for Dagens Nyheter, Peter Wolodarski, er også positiv over for det nye forslag. Han mener, at det er vigtigt, at der findes et fælles presseetisk system, som omfatter alle publiceringsplatforme, og som alle aktører i branchen respekterer og forholder sig til. Men i sidste ende handler forslaget om at forsvare ytringsfriheden, mener han:

– Sverige har internationalt set unikke bredde rammer for ytringsfriheden. Det er centralt og vigtigt. En forudsætning for, at vi skal kunne fortsætte med at have det, er, at der findes et etisk system, en selvregulering, som alle aktører forholder sig til. Uden sådan et risikerer vi indskrænkninger i ytringsfriheden. Det her handler i sidste ende om at forsvare den, siger han til Dagens Nyheter.

I dag reguleres svenske medier af Allmänhetens Pressombudsman (PO), som opstiller retningslinjer for god presseskik, og af Pressens opinionsnämnd (PON), som kan sanktionere medier ved overtrædelse af PO’s retningslinjer. PO’s retningslinjer omfatter samtlige medier, mens PON kun kan sanktionere mod fysiske aviser.

Derfor foreslår den svenske mediebranche, repræsenteret af 24 forskellige public service og private medier, at udskifte de to eksisterende reguleringsorganer med to nyere versioner: En Allmänhetens Medieombudsman (MO) og af et Medieetisk Nämnd (MEN).

(News Øresund)

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Infrastruktur21 timer ago

Ny passagerrekord i Københavns Lufthavn i april trods stigende priser på flybrændstof

Den kraftige stigning i prisen på flybrændstof har endnu ikke haft en væsentlig effekt på flytrafikken i Københavns Lufthavn, som...

Sverige22 timer ago

Svenske Kustbevakningen vil få tungere våben

Sikkerhedssituationen i Østersøen er de senere år blevet forværret i stigende grad. Den svenske regering har derfor besluttet, at Kustbevakningen...

Innovation22 timer ago

Den svenske teknologibranche forventes at vokse med 20-27 pct. i 2028

Siden 1980 er den svenske tech-branches værdiskabelse steget med 1598 pct; med en særlig markant stigning i nogle år frem...

Femern23 timer ago

Vellykket nedsænkning af første tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen

Det første tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen er blevet nedsænket i havet og forbundet til tunnelportalen i udkanten af Rødbyhavn, meddelte...

Danmark2 dage ago

Nye EU-regler på vej for grænsependlere: Sådan skal de sociale forsikringer koordineres

I sidste uge tog EU’s Ministerråd hul på at løse et 10årigt dilemma: Hvordan de sociale forsikringer bør koordineres for...

Infrastruktur2 dage ago

Ny direkte toglinje mellem Stockholm og Hamborg

Fra den 4. maj vil Snälltåget køre et nyt direkte tog i dagtimerne mellem Stockholm og Hamborg. Den nye toglinje...

Danmark3 dage ago

Bonniers danske og svenske magasiner samles i én organisation

Dansk Elisabeth Halmø bliver ansvarshavende redaktør, når alle Bonniers forbrugermagasiner i Sverige og Danmark samles i én organisation. Expressen udgiver...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.