Sygefraværet stiger i Sverige – krav til arbejdsgiverne om bedre rehabilitering

Udgifterne for svenskernes sygefravær vil stige fra 37 milliarder svenske kroner i år til 51 milliarder om i 2019. I dag præsenterer socialforsikringsministeren en ny satsning på at mindske sygedagene. Arbejdsgiverne skal blive bedre til at rehabilitere. 

Siden 2010 er sygefraværet i Sverige steget med næsten 70 procent og udgifterne er steget med 11 milliarder svenske kroner mellem 2010 og 2014, opgiver regeringen. Ifølge Försäkringskassan, som udbetaler sygedagpenge til sygemeldte svenskere, er det gennemsnitlige antal sygedage er steget med 1,2 dage siden sidste sommer og er nu 10,1 dage per person og år. Inkluderes alle former for overførselsindkomster til sygemeldte og førtidspensionerede, det såkaldte ohälsotal, er det gennemsnitligt 27,8 dage, hvilket er en stigning med 0,8 dage siden juli sidste år. Prognosen peger opad de næste år.

Regeringen sætter derfor et mål om at mindske det gennemsnitlige antal sygedage til 9 dage per person og år i 2020.

”Vi har tidligere haft mål for sygedagene i Sverige og det viste sig, at det en fremgangsrig måde. Det er blevet styrende for myndighedernes arbejde, man har arbejdet vældigt fokuseret for at opnå målet, siger Annika Strandhäll (S) socialforsikringsminister til Sveriges Radio.

I sit finanslovsforslag har regeringen afskaffet grænsen for hvor mange dage sygedagpenge kan blive udbetalt. I dag præsenterede socialforsikringsministeren i stedet en anden satsning for at mindske udgifterne for sygefraværet. Blandt andet skal arbejdsgiverne tvinges til at forbedre genoptrænings- og rehabiliteringsprocesserne. Endnu er der ikke nogen konkrete forslag, men forskellige modeller for kontrol og økonomiske incitamenter skal undersøges.

”Som det er i dag, skal alle arbejdsgivere, også de som er gode til at rehabilitere, være med til at betale for sygefraværet. Det er det vi vil ændre på.” sagde Annika Strandhäll (S) på pressekonferencen, hvor hun præsenterede regeringens satsning.

Sygefraværet er størst inden for kommuner og län og frem for alt i sundhedsvæsenet, socialforvaltning og skole. Psykiske diagnoser er den største årsag til sygefravær. 42 procent af sygefraværet skyldes en psykisk lidelse opgav socialforsikringsministeren på pressekonferencen. (News Øresund)