Trafikverket klar med ny undersøgelse for jernbanesystemet i Sydsverige

Der er brug for 350 kilometer nye jernbanespor for at klare kapaciteten for passager- og godstogstrafikken på hovedstrækningerne mellem Stockholm og Göteborg og Malmø. Det fremgår af en ny rapport fra Trafikverket. Det kan sammenlignes med de 410 kilometer nye jernbanespor, som ville have været nødvendig for at gennemføre den tidligere plan for nye hovedlinjer, som regeringen stoppede.

Tilbage i juni 2023 pålagde regeringen Trafikverket at udarbejde en planlægningsstrategi, der skulle identificere, hvordan jernbanen i Skåne og strækningen Göteborg-Borås kan udvikles fra 2026 til 2037. Det skete som følge af Ulf Kristersson (M) regeringens ophævelse af den tidligere plan, Nya Stambanor, som Magdalena Anderssons (S) regering havde fået vedtaget blot et halvt år tidligere.

Infrastruktur- og boligminister Andreas Carlson (Kristdemokraterna) begrundede beslutningen med, at Nya Stambanor-projektet var for dyrt, og at eksisterende veje og jernbaner trængte til vedligeholdelse, før man investerede i nye højhastighedsjernbaner, skriver SVT Nyheter.

Dog peger Trafikverkets nye undersøgelse på, at regeringen ikke kan komme uden om det problem, som Nya stambanor-projektet skulle løse: behovet for at bygge flere kilometer dobbeltspor for at mindske rejsetiden. Hvor Nya stambanor anslog 410 kilometer dobbeltspor, foreslår Trafikverket 350 kilometer nye spor.

Flere muligheder for at lette jernbanetrafiken

Med Trafikverkets udredning er målet at lette rejsetiden for personer og godstog, som i flere år har været presset. Samtidig nævner rapporten, at presset på jernbanenettet vil stige, når Fehmern Bælt-forbindelsen står færdig.

Derfor foreslår Trafikverket, at man enten udbygger jernbanelinjen Gøteborg-Skövde med et dobbeltspor eller videreudbygger linjen fra Gøteborg til Borås, som er planlagt og videre til Linköping. Dermed ville Borås-Linköping-linjen blive forbundet med den nye Ostlänken – en linje mellem Linköping og Stockholm, hvilket var i den originale plan i det tidligere jernbaneprojekt, og som vurderes af Trafikverket at være særlig effektiv for godstrafik, skriver Dagens Nyheter.

Ny plan skal finansieres af milliard-pakke

I rapporten har Trafikverket ikke fremsat en pris på dets anbefalinger, men den kommende jernbaneplan skal finansieres af det nye direktiv for Sveriges transportinfrastruktur for perioden 2026-2037, som Riksdagen vedtog i december sidste år, og løber op i 1.171 milliarder svenske kroner i 2025-prisniveauet.

Det er en stigning på 27 procent sammenlignet med den nuværende plan. Budgetstigningen begrundede regeringen med et behov for øget transparent og omkostningsdisciplin hos Trafikverket, som tidligere har været udsat for kritik fra Riksrevisionen.

I den nye plan allokeres flere midler til veje end til jernbaner. Af de 1.171 milliarder kroner allokeres 354 milliarder til vedligholdelse af veje, 210 milliarder til jernbaner. 607 milliarder kroner går til at bygge nye veje og jernebaner.
(News Øresund)

Fakta: Udviklingen af jernbanesystemet i Sydsverige

Jernbaner har forbundet Malmø og Gøteborg med Stockholm siden slutningen af det 19. århundrede og er gradvist blevet udbygget. Omkring det 19. århundredeskifte startede udbygningen af dobbelspor og var færdigt cirka 60 år senere. Elektrificering af strækningerne begyndte i 1923, og i Gøteborg var man allerede færdig med arbejdet i 1926. Dog besluttede man først i 1931 at elektrificere strækningen til Malmø, og det projekt var færdigt i 1934.

Kilde: Kapacitetsanalys för södra Sveriges järnvägssystem, underlagsrapport Trafikering och Kapacitet. Trafikverket (2024). Link: