Politik
Tre borgerlige partier forlader forhandlinger om indsatser mod bandekriminalitet
Moderaterna, Kristdemokraterna og Liberalerna forlod i weekenden de blokoverskridende forhandlinger, som skulle lede til en indsatspakke mod bandekriminalitet. Men de borgerlige partier vil alligevel stemme for de 34 punkter, som regeringen har præsenteret, hvis de bliver fremlagt som konkrete lovforslag i Riksdagen, skriver Dagens Nyheter.
Samtlige svenske partier i Riksdagen, bortset fra Sverigedemokraterna, blev inviteret til forhandlinger, som skulle resultere i en bred aftale om indsatser mod bandekriminalitet. Men forhandlingerne er brudt sammen, og nu mener Moderaterna såvel som Socialdemokraterna, at det er den anden part, som ikke har vist vilje til at indgå et kompromis.
–Vi er enige om det meste i forhold til det forebyggende arbejde. Når det handler om retspolitik, så kan jeg konstatere, at vi stadigvæk står meget langt fra hinanden, sagde Moderaternas retspolitiske ordfører Johan Forssell til Dagens Nyheter.
Blandt de 34 forslag, som regeringen med Socialdemokraterna og Miljøpartiet har fremlagt, siden forhandlingerne brød sammen, er der forslag, om at politiet skal få mulighed for at læse krypteret kommunikation, automatisk kameraovervågning af køretøjer i grænseområderne, skærpet straffe for den som rekrutterer unge til kriminalitet og afskaffelse af straffereduktionen for unge voksne ved grov kriminalitet.
Centerpartiet støtter disse forslag. Det gør ligeledes Moderaterna, men de vil gå længere og blandt andet indføre visitationszoner, betalt politiuddannelse, og at straffereduktionen for unge voksne bliver fjernet for alle typer af kriminalitet. Partiet vil nu gå videre med nogle af disse tiltag og forsøge at samle majoritet i Riksdagen udenom regeringen, hvilket kræver, at eksempelvis Sverigedemokraterna stemmer for Moderaternas lovforslag. Det rapporter Sveriges Radio. (News Øresund).
-
Samfund7 måneder agoFødselsraten stiger i Danmark efter flere års tilbagegang
-
Øresund3 måneder agoGreater Copenhagen er den mest folkerige af de nordeuropæiske storbyregioner
-
Arbejdsmarked11 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Valg i Sverige2 måneder agoMeningsmålingerne peger på regeringsskifte i Sverige – Liberalerna ligger under spærregrænsen
-
Politik6 måneder agoSveriges regering foreslår at sænke prisen på benzin og diesel
-
Danmark10 måneder agoRegeringen og støttepartier indfører aldersgrænse på 15 år for sociale medier
-
Erhverv2 måneder agoTirsdag vil SAS’ administrerende direktør præsentere en stor ny satsning i Københavns Lufthavn
-
Danmark2 måneder agoAndet tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen på plads – opkaldes efter Lund
