Valg i Sverige
Trods røde linjer: Skånske politikere tror på en svensk regering før jul
Jovist kan Sverige få ny regering inden jul med Magdalena Andersson som statsminister. Der var optimistiske toner fra de tre skånske politikere, som onsdag deltog i en debat i København om dannelsen af en svensk regering arrangeret af Øresundsinstituttet, Altinget og Greater Copenhagen.
Ludwig Brinkby/News Øresund
De stærke ord om dannelsen af en regering handler ifølge de skånske politikere mest om positionering og taktiske træk. Oppositionen har svært ved at enes, når Centerpartiets og Vänsterpartiets røde linjer kolliderer, men troen på en ny regering før jul er intakt.
Forskellige veje – samme mål
Niels Paarup-Petersen, danskfødt medlem af Riksdagen for Centerpartiet, fortsatte med at presse på for en midterregering uden partierne på fløjene. Når det gælder en eventuel regering med Magdalena Andersson som statsminister, var han klar i mælet:
– Vi har ikke udelukket noget som helst andet, end Vänsterpartiets deltagelse i en regering.
Niels Paarup-Petersens begrundelse er, at Centerpartiets vælgere valgte partiet for at undgå yderfløjen, og derfor vil en regering med Vänsterpartiet være et stort svigt. Endelig udtrykker han, at han ikke tvivler på, hvem der skal danne regering:
– Jeg tror, det bliver Magdalena Andersson, som bliver ny statsminister. Jeg tror på, det vil ske; men for mange midtervælgere er det helt afgørende, at Vänsterpartiet ikke skal med i regeringen.
Socialdemokraternas kommunalrådsmedlem i Malmø, Sofia Hedén, er heller ikke i tvivl om, at der vil komme en rød-grøn regering. Hun mener, at det, der nu udfolder sig i medierne, er forskellige former for positionering:
– Jeg ved ikke, hvor mange jer, der har sejlet, men det handler om, hvem der presser andre væk fra vinden, så du kommer først over målstregen.
Moderaternas skånske Riksdagsmedlem Peter Ollén tror på en rød-grøn regeringsdannelse inden 12. november, den sidste dag til at fremlægge finansloven. Han kalder også Centerpartiets ønske om at forlade blokpolitikken for risikabelt. Han mener, at en sådan løsning kunne skubbe flere vælgere ud på fløjene.
Sofia Hedén (S) ser ligeledes pessimistisk på en udfasning af blokpolitikken:
– Vælgerne skal have noget at vælge imellem. Hvis det ender med, at alle sidder sammen, hvad har vælgernes stemmer så betydet? Der må og skal jo være et alternativ for vælgerne.
Moa Berglöf, politisk redaktør på Sydsvenskan, tror på, at en regering ville være på plads før den 12. november, mens Johan Manell, fungerende chefredaktør på Altinget i Sverige, modererede sin forventning til, at der kommer en ny regering inden jul. Begge var dog enige om, at der ikke bliver omvalg eller extra val som det hedder i Sverige.
Valgkampagnen har kredset om regeringsdannelsen
Journalisterne fra Altinget i Sverige og Sydsvenskan bemærkede, at årets valgkamp ikke så meget har handlet om faktuelle spørgsmål, men mere om hvilke partier, den næste regering vil bestå af. Moa Berglöf, politisk redaktør på Sydsvenskan, forklarer, hvordan blokdebatten lød:
– Vänsterpartiet ønsker ikke at gøre som Sverigedemokraterna, hvor de har stået udenfor og indgået en aftale. De vil sidde i regeringen. Centerpartiet ønsker ikke at være i en regering, som Vänsterpartiet er med i, men de kan samarbejde.
Johan Manell fortæller også, hvor langt Vänsterpartiet er gået for at markere deres krav om at komme med i en ny regering:
– Vänsterpartiet har på sin partikongres besluttet, at de vil stemme nej til alle regeringer, de ikke sidder med i. De kan indkalde til en ny kongres for at træffe en ny beslutning; men det viser et sted, at det her ikke er noget, de bare ser stort på i næste uge. Det kan potentielt følge efter en ophedet debat om forræderi.
Han påpegede også, at valgresultatet kom bag på Moderaterna, fordi de igen blev et større parti end Sverigedemokraterna.
– Sverigedemokraterna og Moderaterna indgik tilmed en aftale om, at SD må være med i regeringen, så længe Ulf Kristersson får lov til at være statsminister. Man ville ikke have behøvet at indgå en sådan aftale, hvis man var sikker på, at man vil blive den største.
Sofia Hedén (S) mener, at Socialdemokraterna mistede mange stemmer, da vælgerne ønskede at styre oppositionens retning enten mod midten ved at stemme på Centerpartiet eller mod venstre ved at stemme på Vänsterpartiet.
– Der har været vælgere inden for blokkene, som har prøver at trække en blok i den ene eller den anden retning. Jeg tror, vi mistede mange vælgere i valgets slutfase til både Vänsterpartiet og Centerpartiet.
Niels Paarup-Petersen (C) mente, at der ikke findes nogen egentlig blokpolitik i den svenske Riksdag.
– Man små skelne mellem blokpolitik og det faktum, at der er to store partier, der altid kæmper om statsministerposten, og så hvordan alle de andre partier agerer i forhold til de to. Der er jo otte partier i Sverige. Og der må man bare sige, at det giver rig mulighed for partierne til at bevæge sig frem og tilbage.
-
Samfund8 måneder agoFødselsraten stiger i Danmark efter flere års tilbagegang
-
Øresund4 måneder agoGreater Copenhagen er den mest folkerige af de nordeuropæiske storbyregioner
-
Valg i Sverige3 måneder agoMeningsmålingerne peger på regeringsskifte i Sverige – Liberalerna ligger under spærregrænsen
-
Arbejdsmarked12 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Politik7 måneder agoSveriges regering foreslår at sænke prisen på benzin og diesel
-
Danmark11 måneder agoRegeringen og støttepartier indfører aldersgrænse på 15 år for sociale medier
-
Erhverv3 måneder agoTirsdag vil SAS’ administrerende direktør præsentere en stor ny satsning i Københavns Lufthavn
-
Danmark3 måneder agoAndet tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen på plads – opkaldes efter Lund
