Sverige
Turistbureauet i Helsingborg lukker
Helsingborg lukker turistbureauet på Dunkers. Fri wifi, flere Infopoints og private guider, såkaldte Greeters, skal blandt andet hjælpe turisterne fremover.
”Når 93 procent af befolkningen har internet og 85 procent bruger sin smartphone på rejsen, så mærker vi, at vores besøgende alt oftere søger information og inspiration via andre kanaler end byens turistbureau. Ved at erstatte turistbureauet med information og inspiration i andre kanaler møder vi deres ønsker og behov”, siger Emma Håkansson, turist- og destinationsudviklingschef i Helsingborgs stad, i en pressemeddelelse.
I Helsingborg centrum er der fri wifi og arbejdet med at blive mere synlig på nettet og i sociale medier skal styrkes. Der bliver opsat flere digitale informationsskilte i centrum og den elektroniske guidning og service bliver udbygget.
Men det er ikke kun den elektroniske information, der skal udbygges. Personale i eksempelvis butikker og attraktioner skal videreuddannes i at give den basale turistinformation, så de besøgende kan få hjælp og information uanset hvor de er. Derudover starter en mobil turistinformation som kan være der, hvor der er mest brug for den og desuden skal turisterne have mulighed for at få en privat guidning. Konceptet Greeters indebærer at en privatperson stiller sin tid til rådighed for at guide en turist rundt i byen.
At bruge privatpersoner til turistinformation er blevet mere udbredt. Fra den 6. april kan udenlandske turister også ringe til Sverige og snakke med en af de 2.500 almindelige svenskere fra hele landet, som er klar til at give tip om hvor og hvad der er værd at se. (News Øresund)
-
Samfund7 måneder agoFødselsraten stiger i Danmark efter flere års tilbagegang
-
Øresund3 måneder agoGreater Copenhagen er den mest folkerige af de nordeuropæiske storbyregioner
-
Arbejdsmarked11 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Valg i Sverige2 måneder agoMeningsmålingerne peger på regeringsskifte i Sverige – Liberalerna ligger under spærregrænsen
-
Politik5 måneder agoSveriges regering foreslår at sænke prisen på benzin og diesel
-
Danmark10 måneder agoRegeringen og støttepartier indfører aldersgrænse på 15 år for sociale medier
-
Erhverv2 måneder agoTirsdag vil SAS’ administrerende direktør præsentere en stor ny satsning i Københavns Lufthavn
-
Danmark2 måneder agoAndet tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen på plads – opkaldes efter Lund
