Uenighed om strengere våbenlov fik Sverigedemokraten Richard Jomshof til at træde tilbage som formand for justitsudvalget

Forslaget om en strengere våbenlov splitter regeringens støtteparti, Sverigedemokraterna (SD), og har ført til, at Richard Jomshof (SD) trækker sig fra sin post i justitsudvalget. Tre dage tidligere, den 7. februar, startede det hele med, at regeringen og Sverigedemokraterna i en pressemeddelelse meddelte, at de blandt andet vil “… begrænse adgangen til visse halvautomatiske våben såsom AR-15.” Forslaget indeholdt også andre punkter; men det, der har skabt overskrifter og røre, primært inden for SD og M, er det, som gælder AR-15.

Det er det dødelige masseskyderi i Örebro, på Risbergska skolen, der er grundlaget for regeringens og Sverigedemokraternas beslutning. Selvom AR-15 slet ikke var det skydevåben, der blev brugt, påpeges det i forslaget, som har mødt kritik.

I et langt indlæg på X den 9. februar skriver Jomshof blandt andet, at det er en forhastet holdning, der ikke har opbakning i partiet. Han mener også, at det er naivt at tro “… at man løser et problem ved som i dette tilfælde at arbejde for et forbud mod en bestemt type våben …”.

Jomshof træder tilbage

Mandag den 10. februar afholdt Sverigedemokraterna et partibestyrelsesmøde, hvor spørgsmålet om AR-15 blev diskuteret. Efter mødet lægger Jomshof et indlæg på X, hvor han blandt andet skriver:

“Under den diskussion meddelte jeg at på grund af kritikken, men også fordi jeg ikke er villig til at lempe et ændret forslag igennem i justitsudvalget, har jeg truffet beslutningen om at træde tilbage som formand for justitsudvalget.”

Det er ikke første gang, at Jomshofs rolle i justitsudvalget er på dagsordenen. Allerede i 2023 krævede oppositionen i udvalget en afstemning om Jomshofs formandspost; dengang på grund af islamkritiske opslag på sociale medier. Der blev dog aldrig afholdt en afstemning, da M, KD og L ikke var enige om det.

Men lidt over et år senere, i september 2024, forlod Jomshof midlertidigt sin post i justitsudvalget. Årsagen var dengang, at han blev meddelt, at han var under mistanke for tilskyndelse til racehad, knyttet til to islamkritiske satiriske tegninger, som han havde delt på X.

Han fortalte dengang til Kvartal, at han efter egen beslutning havde valgt at træde tilbage på grund af omstændighederne, men han påpegede, at det, han havde publiceret, er inden for rammerne af ytringsfriheden. Kun få uger senere blev undersøgelsen afsluttet, og Jomshof vendte tilbage til sin post i justitsudvalget.

Kritik fra flere sider

Det er ikke kun Jomshof, der åbent har luftet sin utilfredshed med lovforslaget.

Tobias Andersson (SD), også et vægtigt navn i Sverigedemokraterna, skriver på X, at han aldrig har oplevet en sådan storm af kritik af partiet fra deres egne sympatisører.

Der er også modstand mod forslaget i Moderaterna, og Henrik Sundström (M), rådmand i Uddevalla, fremfører lignende argumenter som Jomshof; han siger til SvD, at forslaget ikke er forankret i partiet.

Kritik af forslaget kommer også fra repræsentanter for KD og C.

AR-15 er nyt våben for svenskerne

Svenske jægere og andre med våbenlicens fik først mulighed for at købe det halvautomatiske AR-15-skydevåben i 2023 efter en beslutning fra det svenske Naturvårdsverket.

Knap et år senere, i maj 2024, blev den nyfundne ret bragt i fare, da komiteen for ”2022 Års Vapenutredning” fremlagde sin rapport “En ändamålsenlig vapenlagstiftning”. I betænkningen blev det foreslået, at civile kun i undtagelsestilfælde skulle have lov til at besidde disse våben. Beslutningen den 7. februar betyder, at regeringen og Sverigedemokraterna vil gå videre med det forslag, som vil genindføre mulighed for at besidde sådanne våben, samt vende tilbage til hvordan forslaget så ud, før det svenske Naturvårdsverket tog sin beslutning i 2023.

(News Øresund)