Følg os på

Energi

Undersøgelse: Muligt at etablere ny kernekraft ved Barsebäck – mødes af dansk irritation

Publiseret

 

Det er muligt at etablere ny kernekraft i Barsebäck-området, hvis natur- og kulturmiljøer kan beskyttes, konkluderer en ny undersøgelse. Foto: Bengt Oberger/Wikimedia Commons

Et politisk flertal i Kävlinge Kommune ønsker igen kernekraft. Undersøgelsen fastslår, at det er muligt at bygge på det sted, hvor det tidligere kernekraftværk i Barsebäck lå, men at området også rummer vigtige natur- og kulturmiljøer, som skal indgå i de videre overvejelser. Over for Sydsvenskan understreger kommunalbestyrelsens formand, Annsofie Thuresson (M), at det endnu er for tidligt at sige, hvilken type kernekraftværk der kan komme på tale, for eksempel om det kan blive små modulreaktorer. På den danske side af Øresund bliver planerne om et nyt kernekraftværk mødt med irritation fra regeringspartiet Socialdemokratiet.

Kävlinge Kommune og grundejeren Uniper blev i foråret enige om, at området, hvor det tidligere kernekraftværk lå, skal udvikles til et område for fossilfrie energiløsninger. Planerne omfatter blandt andet solenergi, batterilagring, biogas samt muligheden for ny kernekraft.

Nu konkluderer en ny undersøgelse, som kommunen har udarbejdet med støtte fra Naturvårdsverket, at det er muligt at etablere ny kernekraft i Barsebäck-området. Det kræver dog, at der tages hensyn til kyststrækningen, og at natur- og kulturmiljøer kan beskyttes, skriver Sydsvenskan. Især Barsebäcks mose, Ulakärr, Lödde å og Salviken fremhæves som områder med store naturværdier.

– Vi er ikke dér, hvor vi sætter spaden i jorden endnu, men man er nået frem til, at det i nogle områder kan lade sig gøre, mens undersøgelsen peger på, at naturinteresserne vejer tungere i andre, siger Annsofie Thuresson (M) til Sydsvenskan.

Tidligere fandtes der planer om at opføre Sjöstaden i Barsebäck-området, et projekt med boliger og en lystbådehavn, der skulle realiseres, når Barsebäck-værket var revet ned, men de planer er siden blevet skrottet. Nu afventer kommunen samtaler med Uniper om resultaterne af undersøgelsen.

I oktober fremlagde den svenske regering et nyt lovforslag med ændringer i miljøloven, der skal gøre det muligt at etablere ny kernekraft flere steder langs kysten.

Mødes med irritation fra danske Socialdemokratiet – men Liberal Alliance er positive

Planerne om mulig ny kernekraft i Barsebäck mødes med stor skepsis i Danmark. I et skriftligt svar til Berlingske på spørgsmålet om, hvordan Socialdemokratiet forholder sig til kernekraft i Sverige, skriver partiets politiske ordfører Niels Bjerrum:

”At Sverige fortsætter ned ad det her spor, og vil opføre nye reaktorer tæt på København, er ærgerligt. Særligt i en tid, hvor vores sikkerhed er så meget under pres, som den er.”

I den blå blok er man til gengæld langt mere positiv over for kernekraft. I et nyt forslag ønsker Liberal Alliance at skrotte det planlagte udbud af vindkraft til en værdi af godt 55 milliarder kroner og i stedet bruge pengene på at etablere flere kernekraftanlæg i Danmark, skriver Berlingske. Partiet peger på områderne ved Studstrupværket i Aarhus og Asnæsværket i Kalundborg som to mulige steder, hvor de fremtidige kernekraftværker kan placeres.

Samtidig vokser den danske opbakning til kernekraft. I en meningsmåling fra maj i år svarede to ud af fem danskere (40,7 procent), at de er enige eller helt enige i, at der bør etableres kernekraft i Danmark.
(News Øresund)

Foto: Bengt Oberger/Wikimedia Commons (CC BY-SA 4.0)

Fakta: Barsebäckværket
Kernekraftværket åbnede i 1975 og havde to reaktorer, Barsebäck 1 og 2. Værket blev lukket i 2005, og nedrivningen af anlægget er stadig i gang. Arbejdet forventes afsluttet i 2038, og omkostningerne anslås til 5,7 milliarder svenske kroner.

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Politik2 dage ago

Svensk valgthriller søndag – forandringens vinde fejer hen over det politiske landskab

Søndagens svenske Riksdagsvalg ser ud til at blive mere lige, end mange havde forventet, selvom oppositionen fortsat fører. Det bliver...

Valg i Sverige2 dage ago

Kneben føring for rød-grøn blok – Liberalerna over spærregrænsen

Få dage før det svenske Riksdagsvalg har Liberalerna øget deres opbakning i meningsmålingerne og ser nu ud til at kunne...

Turisme/kultur2 dage ago

Danske gallerister tager bussen til Malmö Gallerihelg

Den 25. september forventes fem gallerier i Malmø at blive besøgt af danske gallerister samt ledere og kuratorer fra Skåne....

Infrastruktur2 dage ago

Den svenske del af Øresundsbroens overskud skal bruges til Skånes infrastruktur – ny regeringsbeslutning fire dage før valget

Øresundsbroens overskud skal forblive i regionen. Den meddelelse kom fire dage før valget fra Sveriges minister for infrastruktur og bolig,...

Samfund3 dage ago

Hoteller, butikker og kontorer flytter ind i det historiske Laksegadekvarter

Et 300 kvm stort område for hotelsuiter samt spa i de gamle bankhvælvinger. Det er nogle af planerne, når Hotel...

Valg i Sverige3 dage ago

Flere taler for samarbejde på tværs af blokkene, hvis Tidö-partierne taber

Visse af oppositionens røde linjer består forud for det svenske valg, mens andre slækker på dem. Det åbner for en...

Sverige3 dage ago

Prognose: Befolkningstilvæksten i Skåne aftager yderligere – men færre kommuner forventes at skrumpe

Skånes befolkning vil vokse langsommere i fremtiden end tidligere antaget. Det fremgår af Region Skånes nye befolkningsprognose. Frem til og...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.