Politik
Vælgerne vender Moderaterna ryggen i ny svensk meningsmåling
Moderaterna går markant tilbage i en ny måling som analyseinstituttet Demoskop har lavet for avisen Expressen. Det borgerlige parti bakker 5,8 procentenheder i forhold til januar-målingen og får nu støtte fra 18,5 procent af vælgerne. Det kan være et svar på invitationen til Sverigedemokraterna, mener analyseinstituttet. Samtidig stiger Centerpartiets popularitet.
Sveriges største borgerlige parti, Moderaterna, meddelte i slutningen af januar, at de var villige til at samarbejde med Sverigedemokraterna. Det har skabt splittelse i den borgerlige alliance, hvor specielt Centerpartiet har været kritisk til forslaget. Ifølge en ny meningsmåling fra Demoskop/Expressen, viser vælgerne nu utilfredshed med udspillet og belønner Centerpartiet. I februar målingen angiver 18,5 procent af de adspurgte vælgere, at de ville stemme på Moderaterna, hvis der var valg i dag. I januar stod de til 24,3 procent. I valget 2014 fik partiet 23,3 procent af stemmerne.
Samtidig vokser de andre tre alliancepartier, som alle har udtrykt utilfredshed med forslaget om at samarbejde med Sverigedemokraterna. Mest markant i sin kritik af Moderaterna, har Centerpartiet været og det er også det parti som vokser mest. Ved valget i 2014 fik Centerpartiet 6,1 procent af stemmerne, men har oplevet stigende vælgerstøtte de seneste måneder. I Demoskops meningsmåling fra januar fik partiet 9,4 procent og i februar 11,1 procent af stemmerne. Det er det højeste niveau for partiet siden 1990 ifølge Demoskops meningsmålinger. (News Øresund)
Læs også:
Uenigheden i den borgerlige Alliance i Sverige fortsætter
Sverigedemokraterna skaber revner i den svenske opposition
-
Samfund7 måneder agoFødselsraten stiger i Danmark efter flere års tilbagegang
-
Øresund3 måneder agoGreater Copenhagen er den mest folkerige af de nordeuropæiske storbyregioner
-
Arbejdsmarked11 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Valg i Sverige2 måneder agoMeningsmålingerne peger på regeringsskifte i Sverige – Liberalerna ligger under spærregrænsen
-
Politik6 måneder agoSveriges regering foreslår at sænke prisen på benzin og diesel
-
Danmark10 måneder agoRegeringen og støttepartier indfører aldersgrænse på 15 år for sociale medier
-
Erhverv2 måneder agoTirsdag vil SAS’ administrerende direktør præsentere en stor ny satsning i Københavns Lufthavn
-
Danmark2 måneder agoAndet tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen på plads – opkaldes efter Lund

