Infrastruktur
Venter på beslutning om Malmøring for lokaltog
Rosengård er et af Malmøs vigtigste områder, ikke mindst for at skabe en social bæredygtig udvikling i byen. Det mener førende politikere, som venter på at kunne bygge en ny station i området, når persontog kan køre på Kontinentalbanen, Malmøringen. Men beslutningen trækker ud på nationalt niveau.
I Malmøs perspektivplan fremhæves Rosengård som en vigtig del af byens udvikling. Det fremhævede borgmester Katrin Stjernfeldt Jammeh (Socialdemokraterna) på en konference i Malmø i dag. Men byggeriet i området er knyttet til en kommende togstation.
”Når stationen er på plads, og vi får gang i byggeriet, i det som kaldes Admiralsstaden, er det et af de bedste måder at udvikle byen socialt,” siger Katrin Stjernfeldt Jammeh.
Men den nationale beslutning om at etablere en Malmøring, hvor persontog kan køre på Kontinentalbanen omkring Malmø trækker ud. Stadsbyggedirektør Christer Larsson er utålmodig for at komme i gang.
”Vi forstår ikke, at det er så svært og er ved at blive ret irriteret. Det har taget for lang tid på nationalt niveau. Beslutningen burde komme næste år, og så kan trafikbetjeningen begynde 2016. Det må være en vision, men jeg ved ikke, om det er muligt. Vi vil have det nu. Det her er ikke bare et jernbaneprojekt men et vigtigt byudviklingsprojekt,” siger han.
Christer Larsson beskriver det som et kæmpemæssigt projekt og anslår, at byggeriet i Admiralsstaden drejer sig om mere end tusind boliger og mange arbejdspladser. Han ser de gamle veje som barrierer i området, som behøver forbindes yderligere til midtbyen.
Malmøringen planlægges at omfatte tre nye stationer (Östervärn, Rosengård og Persborg) samt Svågertorp og derefter køre videre ind i Citytunnelen. Christer Larsson drømmer også om at kunne fremhæve byens vækst gennem jernbanen.
”Jeg har en vision om, at når alt er på plads have en boligmesse, hvor vi kan tage toget gennem byen og stige af og på. På strækningen findes alle vore store projekter,” siger han. (News Øresund – Jenny Andersson)
-
Samfund6 måneder agoFødselsraten stiger i Danmark efter flere års tilbagegang
-
Øresund3 måneder agoGreater Copenhagen er den mest folkerige af de nordeuropæiske storbyregioner
-
Arbejdsmarked10 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Arbejdsmarked12 måneder agoArbejdsgivere tilfredse efter svensk-dansk jobmesse for stillinger inden for pleje i Helsingør
-
Infrastruktur12 måneder agoTil foråret begynder togene at køre direkte mellem København og Prag
-
Danmark9 måneder agoRegeringen og støttepartier indfører aldersgrænse på 15 år for sociale medier
-
Politik5 måneder agoSveriges regering foreslår at sænke prisen på benzin og diesel
-
Sverige12 måneder agoFordoblet kompensation til værnepligtige skal sikre det svenske forsvars fastholdelse af personel

