Følg os på

Sverige

Zombiehagen og komisk opera – 5 kulturtips

Publiseret

 

Grev Ory får premiere på Malmø Opera, og byens symfoniorkester lægger musik til en zombiefilm. News Øresund anbefaler også en humoristiske oplæsning af gamle dagbogsnotater.

greveory

Grev Ory er sæsonens første opera på Malmøs store scene. pressefoto –Malin Arnesson.

Komisk Rossini-opera får premiere i Malmø

”Le Comte Ory”, eller ”Grev Ory”, er sæsonens første opera på Malmøs store scene. Gioacchino Rossinis stykke handler om kvindeforføreren Grev Ory, der gør alt, hvad der står i hans magt, for at vinde Grevinde Adèles hjerte. Den vittige forestilling bliver sjældent opført, da den indeholder meget krævende partier for sangerne. Malmø Opera giver titelrollen til tenoren Leonardo Ferrando fra Uruguay. Operaen henter også ekspertise fra den anden side af sundet. Scenografien er skabt af danskeren Karin Betz, og lysdesigneren Mikael Sylvest arbejder mest på Det Kongelige Teater.
Greve Ory. Malmö Opera. Premiere: 15. november.

Ny film af Roy Andersson

Den svenske filminstruktør Roy Andersson vandt Guldløven i Venedig for sit tragikomiske drama ”En due sad på en gren og tænkte over tilværelsen”. Filmen er den afsluttende del af Anderssons trilogi, der også omfatter de omtalte værker ”Sange fra anden sal” og ”Du levende”. Filmen har lige fået premiere i Sverige, men instruktøren er kommet i mediernes søgelys af helt andre grunde. Efter lang tids spekulationer har Roy Andersson nemlig meldt ud, at det vist nok er ham, der er kunstneren Hugo Rask i Lena Anderssons roman ”Brugstyveri”. Forfatteren nægter selv at have skrevet om den kendte instruktør og siger, at historien er ren fiktion.
”En duva satt på en gren och funderade över livet”. Biografpremiere i Sverige: 12. november.

paco

Flamencostjernen Paco De Lucia døde tidligere i år. Den 14. november hyldes han på Palladium i Malmø. Foto: Flickr – André ( CC BY-SA 2.0 )

Moderne flamenco fra Danmark

Flamencokunstneren Selene Muñoz henter inspiration fra to kulturer. Hendes dansk-spanske oprindelse giver stof til personlige og meget moderne fortolkninger af den klassiske flamenco. Hendes forestillinger har vundet international anerkendelse og har været med til at forny genren. I weekenden optræder hun i Malmø med en hyldest til den spanske flamencoguitarist Paco de Lucia.
En hyldest til Paco de Lucia. Palladium, Malmø. 14. November.

Zombiefilm med levende musik

På lørdag er der filmpremiere i koncerthuset i Malmø. Det er skrækfilmen ”Zombiehagen”, der vises for første gang. Instruktøren Jonas Ussing har inviteret hele Malmøs symfoniorkester med til premieren, og orkesteret akkompagnerer handlingen på det hvide lærred. Børn og sarte sjæle er ikke velkomne.
Zombiehagen. Konserthuset, Malmø. 15. November.

moriskan

Moriskan, Malmö. Foto: Flickr – Guillaume Baviere ( CC BY 2.0 )

 Dagbøgernes hemmeligheder bliver offentlige

I teenagertidens dagbøger afsløres hjertets inderste hemmeligheder. Her finder man fortællingerne om den første store forelskelse, om pinlige forældre og om intriger i skolegården. Bøgerne havde små låse og blev gemt væk for omverden. I dag er notaterne en humoristisk guldgrube. På fredag inviterer Skambyrån i Malmø helt almindelige mennesker op på scenen for at læse op af deres gamle dagbøger.
Skambyrån. Moriskan, Malmø. 14. november.

(News Øresund – Emilia Söelund)

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Cleantech3 uger ago

SAS investerer kraftigt i nye langdistancefly i Københavns Lufthavn – det kan betyde 25.000 nye arbejdspladser, heraf 4.000 i det sydlige Sverige

I 80-års jubilæumsåret investerer SAS massivt på Københavns Lufthavn som global hub og bestiller op til 40 langdistancefly fra Airbus...

Danmark3 uger ago

Andet tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen på plads – opkaldes efter Lund

Godt 500 meter af den i alt 18 kilometer lange Femern Bælt-tunnel er nu på plads. Det andet tunnelelement blev...

Valg i Sverige3 uger ago

Valget i september kan ændre Sveriges politiske kurs

Sverige har kurs mod en politisk skillevej ved valget den 13. september, hvor der er visse ligheder med dansk politik....

Erhverv3 uger ago

Tirsdag vil SAS’ administrerende direktør præsentere en stor ny satsning i Københavns Lufthavn

Visby. Københavns Lufthavn i Kastrup er allerede SAS’ globale hub, og ifølge selskabets administrerende direktør Anko van der Werff skal...

Valg i Sverige3 uger ago

Vänsterpartiet ønsker at gøre hverdagen billigere

En barselsydelse på 15.000 SEK til førstegangsforældre, kraftigt forhøjede børnepenge, en øget pension på 2.000 SEK om måneden, gratis tandpleje;...

Valg i Sverige4 uger ago

Meningsmålingerne peger på regeringsskifte i Sverige – Liberalerna ligger under spærregrænsen

Med lige under 80 dage tilbage til det svenske Riksdagsvalg den 13. september peger flere af de seneste meningsmålinger på...

Valg i Sverige4 uger ago

Antallet af førstegangsvælgere i Malmø ser ud til at slå rekord

Med en voksende befolkning stiger antallet af førstegangsvælgere også – 14.859 i Malmø Stad til efterårets Riksdagsvalg samt regional- og...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.