Ejendomme
500 nye boliger bygges i Malmö tæt på broen

Yderligere 500 boliger skal bygges i Hyllie, hvor Øresundstogene gør deres sidste stop inden de kører over Øresundsbroen på vej mod København. Foto: Malmö – Perry Nordeng
Det har gået langsomt med boligbyggeriet i Malmös udbygningsområde Hyllie. Men nu ser det ud til at vende. Til efteråret tages første spadestik for 500 nye boliger. Desuden vil antallet af kontorpladser i området blive fordoblet de kommende to år.
I Malmös udbygningsområde Hyllie tæt på Øresundsbroen findes arena, messe, indkøbscenter og flere store kontorbygninger. Men der har ventet med boliger i området. Nu vender udviklingen. Det fremgik på et møde mellem branchefolk og Malmö Stad i tirsdags. I øjeblikket er der omkring 350 boliger opført eller under opførelse i Hyllie. Dette efterår forventes byggestart på yderligere næsten 500 boliger med indflytning i løbet af vinteren og foråret 2016.
Boligselskabet HSB er en af de aktører, der er ved at bygge i Hyllie. Med projektet Sportsbyen vil de tilføre 128 boliger til området i en første etape. De har også mulighed for fremover at bygge yderligere to lige store etaper. De har afventet flere andre spillere, men har nu besluttet at gå i gang i Hyllie.
– Vi begyndte diskussioner allerede i 2006. Der har været mange overvejelser før beslutningen om at starte byggeriet. Årsagen har været markedet, plus det er svært at være først ude med boliger. Nu ser vi, at området vokser mere og det føles, at det er rette tidspunkt at gå i gang, siger Stefan Sandahl, regionsansvarlig Syd på HSB nybyg.
HSB havde første tænkt at bygge andelsboliger i Hyllie, men skiftede mening og fokuserer nu på lejeboliger.
– Markedet er ikke modent til andelslejligheder herude. Desuden er det en del af HSB’s strategi at øge antallet af lejeboliger, siger Stefan Sandahl.
HSB har primært valgt at bygge mindre lejigheder, der henvender sig til en yngre målgruppe i Hyllie. Boligerne vil blive placeret ved siden af den kommende svømmehal og en aktivitetspark.
Også på kontorsiden er der fuld gang i Hyllie. De nuværende cirka 1.500 kontorarbejdspladser vil fordobles i de næste to år, beretter Malmö Stads projektleder for området, Magnus Alfredsson. Til sommer er der blandt andet indflytningsklart i Skanskas bygning Klipperne og til efteråret skal Otto Magnusson begynde at bygge sit kontorhus Isblokken.
I Hyllie bygges også en international skole som skal have plads til op mod 500 elever, og næsten 600 hotelværelser bygges i to forskellige hotelprojekter. (News Øresund – Jenny Andersson)
-
Samfund4 måneder agoFødselsraten stiger i Danmark efter flere års tilbagegang
-
Arbejdsmarked8 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Arbejdsmarked10 måneder agoArbejdsgivere tilfredse efter svensk-dansk jobmesse for stillinger inden for pleje i Helsingør
-
Infrastruktur10 måneder agoTil foråret begynder togene at køre direkte mellem København og Prag
-
Sverige10 måneder agoFordoblet kompensation til værnepligtige skal sikre det svenske forsvars fastholdelse af personel
-
Øresund12 måneder agoSydsvenskan: “Öresundsbron er dyrest i verden at køre over”
-
Danmark7 måneder agoRegeringen og støttepartier indfører aldersgrænse på 15 år for sociale medier
-
Arbejdsmarked7 måneder agoFlere i pensionsalderen fortsætter med at arbejde end tidligere – både i Danmark og Sverige
