Følg os på

Politik

Feminister og miljøparti vindere i svensk EU-valg

Publiseret

 

Miljöpartiet Peter Eriksson Isabella Lövin

Peter Eriksson og Isabella Lövin fejrer fremgangen ved EU-valget på Miljøpartiets valgaften, da det stod klart, at det grønne parti blev det næststørste parti i det europæiske valg i Sverige og større end regeringspartiet Moderaterna. Foto: Miljøpartiet.

Feministiskt Initiativ og Sverigedemokraterna bliver to nye svenske partier i EU-Parlamentet. EU-valgets svenske vindere er Miljøpartiet som blev det næststørste parti og større end regeringspartiet Moderaterna.

Sverige sender et feministisk parti til Europaparlamentet. Feministiskt Initiativ fik 5,3 procent af de svenske stemmer i EU-valget og får et mandat. Partiet er ikke kun feministisk, men også et udtalt antiracistisk parti og beskrevet i de svenske medier som en modpol til Sverigedemokraterna, der gik kraftigt frem og erobrede to pladser i Parlamentet. Sverigedemokraterna stiger fra 3,3 procent i EU-valget 2009 til 9,7 procent i gårsdagens valg og bliver den fjerde største parti.

Mindre end fire måneder før det svenske parlamentsvalg ændrer EU-valget på det politiske kort i Sverige.

Den svenske regeringsalliancens fire borgerlige partier taber stort, fra 42,6 procent af stemmerne i EU-valget 2009 til 36,1 procent i gårsdagens valg. Regeringspartiet Moderaterna (konservativ) går tilbage fra 18,8 til 13,6 procent og er ikke længere Sveriges næststørste europæiske parti.

Miljøpartiet blev det svenske EU-valgs store vinder med en stigning fra 10,8 til 15,3 procent af stemmerne, og er nu Sveriges næststørste europæiske parti.
Vänsterpartiet (socialistisk) gik lidt frem, mens Sveriges største parti, Socialdemokraterna stort set fik et uændret resultat med 24,4 procent af stemmerne.
Den svenske opposition i form af Miljøpartiet, Socialdemokraterna og Vänsterpartiet fik sammenlagt 46 procent af stemmerne i de europæiske valg, hvilket viser en klar føring forud for det svenske valg den 14. september.

EU valgets store taber blev enkeltsagspartiet Piratpartiet, hvis vælgertilslutning faldt fra 7,1 til 2,2 procent og dermed mistede sine to pladser i Europa-Parlamentet. (News Øresund – Johan Wessman)

 

Resultater svenske EU-valg
(i parentes resultaterne af EU-valget i 2009 )

Regeringensalliancen
Moderaterna: 13,6 % (18,8 %)
Centerpartiet: 6,5 % (5,5 %)
Folkepartiet: 10,0 % (13,6 %)
Kristdemokraterna: 6,0 % (4,7 %)
Regeringsalliancen i alt: 36,1 % (42,6 % )

Oppositionen
Socialdemokraterna: 24,4 % (24,7 %)
Vänsterpartiet (socialister): 6,3 % (5,6 %)
Miljøpartiet: 15,3 % (10,8 %)
Oppositionen i alt: 46,0 %

Andre partier:
Sverigedemokraterna: 9,7 % (3,3 %)
Feministiskt Initiativ: 5,3 % (2,2 %)

valgdeltagelse: 48,9% (43,8%)

Kilde: Foreløbige resultater fra Valgmyndigheden

 

FI Gudrun Schyman

Med Vänsterpartiets tidligere leder Gudrun Schyman som karismatisk talsmand har Feministiskt initiativ tiltrukket mange nye vælgere og nåede 5,3 procent i EU-valget. Det viser, at der er en mulighed for det feministiske parti at passere 4procentsgrænsen for at komme ind i den svenske Rigsdag ved valget den 14. september. Foto: News Øresund – Thea Wiborg

Soraya_Post_FI_pressfoto

Feministiskt Initiativ sender den erfarne lobbyist Soraya Post på Parlamentet. Som grundlægger og formand for roma-kvindeorganisation International Roma Womens’s Network bevæger hun allerede vant i Parlamentets korridorer, og i Sverige er hendes politiske kontakter omfattende. Hun er en studiekammerat med Miljöpartiets talsmand Gustav Fridolin og har blandt andet deltaget i den svenske regerings delegation for menneskerettigheder. Foto: Feministisk Initiativ

Sverigedemokraterna Jimmie Åkesson

Sverigedemokraternes partileder Jimmie Åkesson lød glad og overrasket over succesen ved EU-valget, hvor partiet for første gang blev valgt til Europa-Parlamentet, hvor det får to pladser. Foto: News Øresund – Johan Wessman

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Arbejdsmarked2 dage ago

Unge svenske politikere: For høj mindsteløn stækker udbuddet af kompetencer

Da svenske ungdomsforbund samledes ved Skånes mini-Almedalen Ystad Summit, var det store emne udenlandsk arbejdskraft. “Vi kan se, at andre...

Valg i Sverige2 dage ago

Svensk blokpolitik er begyndt at løsne op, ifølge valgforsker

Mens Danmark er i sin anden periode med en midterregering, har Sverige de sidste fire år været styret af en...

Valg i Sverige2 dage ago

Valgforsker: Liberalerna får svært ved at gøre comeback, hvis de forlader Riksdagen

Liberalerna har satset alt på ét bræt for at vinde vælgere tilbage og forblive i Riksdagen; nemlig ved at nærme...

Arbejdsmarked2 dage ago

Ny rekord: Seks procent flere grænsependlere i årets første kvartal

I første kvartal 2026 pendlede 23.177 personer over Øresund. Det er en stigning på seks procent sammenlignet med samme kvartal...

Danmark2 dage ago

Danmark kan få selvkørende biler næste år – som det første land i Norden

Det er planen, at i første halvdel af 2027 skal man kunne bestille en førerløs taxatur i København. Greenmobility og...

Valg i Sverige2 dage ago

Rekordmange afgivne stemmer i udlandet kan afgøre valget i Sverige

I 2022 var det stemmerne fra svenskere, der bor i udlandet, som afgjorde hvilken blok, der fik det sidste mandat....

Valg i Sverige3 dage ago

Man kan allerede stemme på forhånd hos Svenska Kyrkan i København – selv bosatte i Sverige kan stemme der

Torsdag den 27. august åbnede Svenska Kyrkan i København dørene for Gustafskyrkan for dem, der ønsker at stemme på forhånd...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.