Infrastruktur
Øresundsbroen fik rekordsommer

Den 17 dage lange togstrejke i juni fik ekstra mange til at tage bilen mellem Danmark og Sverige. Indtil videre er Øresundsbroen på vej mod en rekordsommer med 1,487 millioner køretøjer, der krydsede broen i juni og juli. Foto: News Øresund – Johan Wessman
Trafikken på Øresundsbroen steg til det hidtil højeste antal i juni og juli, samtidig med at også fragttrafikken blev øget. I alt fik Øresundsbrokonsortiet et overskud på 335 millioner danske kroner i første halvår i år.
Trafikken på Øresundsbroen nåede i juni og juli måned op på det højeste tal nogensinde med især flere biler, der skulle fra Danmark til Sverige eller omvendt. Særligt togstrejken i juni måned sendte antallet af trafikanter opad.
– Vi har haft en virkelig god trafiktilstrømning hen over sommeren, hvor togstrejken har haft en stor indflydelse på trafiktallet, siger Caroline Ullman-Hammer, administrerende direktør for Øresundsbrokonsortiet, til News Øresund.
Samlet for de to sommermåneder, har der været 1.487.032 køretøjer over broen, en stigning på 115.426 i forhold til sidste år og dermed er antallet køretøjer, der krydsede broen i de to måneder det højeste nogensinde. Det viser en gennemgang, som News Øresund har foretaget af tal fra Øresundsbron. Det er særlig antallet af biler, der er steget under den 17 dage lange togstrejke i juni, hvor ingen Øresundstog kørte mellem Danmark og Sverige. I gennemsnit var der hver dag 3.000 ekstra biler over broen i juni måned.
Fritidstrafikken steg i første halvår, fraregnet juli, med 9,2 procent, men også fragttrafikken gik stærkt frem med 6,8 procent. Det sidstnævnte er en vigtig faktor bag overskuddet på 335 millioner danske kroner før værdiregulering for januar-juni 2014. (News Øresund – Peter Mulvany)
-
Arbejdsmarked6 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Arbejdsmarked8 måneder agoArbejdsgivere tilfredse efter svensk-dansk jobmesse for stillinger inden for pleje i Helsingør
-
Sverige8 måneder agoFordoblet kompensation til værnepligtige skal sikre det svenske forsvars fastholdelse af personel
-
Sverige11 måneder agoDen svenske grænsekontrol forlænges igen
-
Øresund10 måneder agoSydsvenskan: “Öresundsbron er dyrest i verden at køre over”
-
Arbejdsmarked5 måneder agoFlere i pensionsalderen fortsætter med at arbejde end tidligere – både i Danmark og Sverige
-
Sverige11 måneder agoSverige har lukket i dag, fredag, på grund af nationaldagen – men holder åbent på 2. pinsedag.
-
Infrastruktur8 måneder agoTil foråret begynder togene at køre direkte mellem København og Prag
