Følg os på

Øresund

Øresundsdebatten uge 40: Svenske Northvolts krise påvirker danske pensioner og forskellige syn på en Øresundsmetro

Publiseret

 

Foto og montage: News Øresund

Det danske pensionsselskab ATP’s medejerskab af svenske Northvolt betyder, at danske pensionister rammes af batteriselskabets krise. Mediebilledet af en eventuel Øresundsmetro adskiller sig på tværs af Øresund og en ny rekord for antallet af offentligt ansatte i Danmark. Det er nogle af overskrifterne fra den seneste tids Øresundsdebat. News Øresund følger og udarbejder løbende aktuelle debatartikler og klummer samt dybdegående reportager og interviews med fokus på Øresundsregionen, Danmark og Sverige.

Berlingske 30. september 2024: Krisen fortsætter for ATPs kæmpeinvestering. Nu er spørgsmålet, om der skal sendes flere penge efter de dårlige
Krisen for den svenske batteriproducent Northvolt får også konsekvenser i Danmark, hvor pensionsgiganten ATP efter milliardinvestering er indehaver af fem procent af aktierne i batteriselskabet. Northvolt har nu brug for ny kapital for at undgå konkurs. ”Det betyder, at danskernes tvungne pensionsselskab ATP skal tage stilling til, om de vil pumpe flere millioner i den svenske virksomhed. Eller om man skal lade sin aktiepost blive udtyndet, hvis og når andre investorer skyder penge i selskabet”, skriver Berlingske.

Berlingske 30. september 2024: Nej tak til metro til Sverige – vi behøver ikke gøre det nemmere for bandemedlemmer at komme til Danmark
Et indlæg i Berlingske kommenterer en tidligere artikel om, at de politiske partier i Malmø ønsker en Øresundsmetro mellem Malmø og København. “Herfra skal der lyde et pænt nej tak. I København oplever vi allerede problemer nok med svenskere, der krydser grænsen. De fleste af os har hørt om de massive bandeproblemer, som Sverige har stået med i de seneste år, og som de nu er ved at eksportere til Danmark. Lad os ikke gøre det lettere for dem!”.

Magasinet KBH 22. september 2024: Svenskerne vil have metro fra København til Malmø
“Mens vi i København endnu ikke har besluttet os for den endelige linjeføring af den kommende M5-metrolinje, er der ingen tvivl på den anden side af Øresund”, skriver Magasinet KBH og konstaterer, at man i Malmø ønsker at blive forbundet med Københavns metrosystem gennem en Øresundsmetro.

Berlingske 20. september 2024: Den offentlige sektor slår ny rekord: »Det er bekymrende«
“Mens regeringen taler om at ville spare på administration i staten, bliver den offentlige sektor bare ved med at vokse. Cheføkonom kalder udviklingen bekymrende”, skriver Berlingske og konstaterer, at antallet af fuldtidsansatte i den offentlige sektor i Danmark er steget med 2.100 til 766.900. “En ny rekord”, skriver avisen.

Politiken 20. september 2024: »Det er det mest episke selvmål, jeg har oplevet« Svenske socialdemokrater afsløret i kynisk salg af lotterisedler

Afsløringen af, at det svenske socialdemokratis lotteriselskab Kombispel havde hyret telemarketingfirma til at sælge lodsedler på en aggressiv måde, primært til ældre mennesker, bliver fremhævet i Politiken. 23-årige Maja fra Sverige flyttede til Barcelona og blev telemarketingmedarbejder for Kombispels lodsedler. Hun fortæller Politiken, hvordan de blev ved med at presse på for at sælge lodderne. “Selvom kunden lød forvirret, dement eller ikke forstod salgsvilkårerne, skulle man bara fortsætte”, siger hun til Politiken.
(News Øresund)

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Infrastruktur1 dag ago

Grønt lys fra den svenske regering: passagertog mellem Hässleholm og Halmstad bliver en realitet i 2028

Efter år med usikkerhed står det nu klart, at det bliver muligt at køre med tog mellem Hässleholm i Skåne...

Forskning1 dag ago

ESS henter ny generaldirektør fra Danmarks Tekniske Universitet

Den 1. november overtager Jane Hvolbæk Nielsen posten som generaldirektør for European Spallation Source – ESS. Mandatet er på fem...

Femern3 dage ago

Udbygget togstation ved Københavns Lufthavn indviet

Togstationen ved Københavns Lufthavn i Kastrup er blevet udbygget. Mandag blev to nye perroner ved det tidligere godsspor, som løber...

Femern5 dage ago

Sverige fordobler budgettet for udbygning af jernbanen Lund–Hässleholm til fire spor

Forud for indvielsen af Femern Bælt-tunnelen i begyndelsen af 2030’erne skal jernbanen i det sydlige Sverige udbygges. For at fremskynde...

Øresund5 dage ago

Øget godstrafik og flere bilrejser med pendleraftaler over Øresundsbron i første kvartal

I første kvartal i år passerede i gennemsnit 18.012 køretøjer pr. dag over Øresundsbron, en stigning på 2,1 procent sammenlignet...

Øresund1 uge ago

Idrætsprojekt skal give unge en ny livsbane – FC København ønsker at lære af FC Rosengård

Partnerskabet mellem FC København og FC Rosengård i Malmø er i fuld gang og har ført til nye kontakter på...

Femern1 uge ago

1. maj kommer der direkte togtrafik København-Prag

En direkte jernbanelinje mellem København og Prag via Hamborg, Dresden og Berlin åbner for trafik den 1. maj, oplyser det...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.