Følg os på

Ejendomme

Malmøs Turning Torso fylder ti år

Publiseret

 

Torning torso webb

Malmøs Torning Torso der fylder ti år, har været til salg siden 2012. Foto: News Øresund

Den 190 meter høje og skæve skyskraber i Malmø fylder ti år. Det fejres i eftermiddag. Huset har været til salg siden 2012, men boligselskabet HSB Malmö har ikke fundet en køber.

Turning Torso blev indviet i august 2005. I dag fejres ti-årsjubilæet for det specielle hus i Malmø. Det er blevet et vartegn for byen, men har også været omdebatteret. Siden 2012 har højhuset været til salg. Blandt andet har ejendomsmæglerne CBRE haft opgaven, men det er ikke lykkes HSB at sælge højhuset. Lige nu er der ikke en ejendomsmægler på den, men der findes flere interessenter, siger Mia Gustafson, kommunikationschef på HSB Malmö til News Øresund.

”Hver uge ringer der folk, som er interesserede, men det er jo ikke et hus man sådan bare lige sælger. Dukker den rette op, vil vi gerne sælge,” siger hun.

Hvad prisen lander på er ikke kendt, men det er vurderet til 1,7 milliarder svenske kroner. Alle lejligheder er ifølge Mia Gustafson udlejede og kun nogle få pladser i et kontorhotel er ledige.

Ideen til Turning Torso kom fra HSB Malmös daværende direktør Johnny Örbäck, der blev inspireret af en skulptur af en menneskekrop som vrider sig. Han overtalte skulptøren og arkitekten Santiago Calatrava til at tegne et højhus i samme forvredne form. Første spadestik blev taget i februar 2001 i forbindelse med boligmessen BO01, som lagde grunden til hele området Västra Hamnen i Malmö.
Bygningen blev højere og dyrere end planlagt og boligselskabet var nødt til at sælge flere af deres lejligheder for at kunne drive projektet i havn. Desuden viste det sig, at lejlighederne ikke blev solgt så hurtigt som forventet og derfor blev det til lejelejligheder. (News Øresund)

 

Fakta Turning Torso

190 meter højt og 54 etager.

4.000 m2 kontor i de to nederste blokke.

13.500 m2 bolig fordelt på 147 lejligheder

Derudover er der blandt andet mødelokaler på de to øverste etager, fitnesscenter, festlokaler, vinkælder og en bemandet reception døgnets alle timer.

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Erhverv12 timer ago

Helsingborg ser muligheder i total forsvarsoprustning

Helsingborgs havn og logistikplacering kan blive afgørende for hele Sveriges fødevareforsyning. Det var et budskab, der blev fremhævet, da Helsingborgs...

Samfund18 timer ago

2025 var et rekordår for broerne over Storebælt og Øresund

Vejtrafikken over både Storebæltsbroen og Øresundsbroen slog nye rekorder i 2025, rapporterer det danske statsejede infrastrukturselskab Sund & Bælt. Selskabet...

Bæredygtighed20 timer ago

Finansfamilien Wallenberg redder grønt stålprojekt i det nordlige Sverige

Det kriseramte svenske grønne stålselskab Stegra har indgået en principaftale om en finansieringsrunde på lidt over 15 milliarder SEK. Redningspakken...

Valg i Sverige20 timer ago

Vänsterpartiet vil med i regering – Centerpartiet vil nødigt have dem med

Mens Socialdemokraterna har besluttet at gå til valg som et selvstændigt parti, ser tingene lidt anderledes ud for resten af...

Arbejdsmarked2 dage ago

Malmø-borgeres indkomst fra Danmark er fordoblet på tre år

Næsten ni milliarder kroner i lønindkomst. Det er, hvad Malmø-borgere fra Danmark tjente i 2024. Det er en fordobling siden...

Valg i Sverige2 dage ago

Svenske Socialdemokraterna går til valg som et selvstændigt parti

Efter udmeldingen fra både Liberalerna og Moderaterna om at lade Sverigedemokraterna komme med i en ny regering, vil de såkaldte...

Erhverv2 dage ago

Forsikringsklynge i Malmø er i vækst

Malmø er ved at blive en af Sveriges stærkeste forsikringsklynger uden for Stockholm, skriver kommunen på LinkedIn. Meldingen lyder på,...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.