Følg os på

Danmark

Altinget om kommunal- og regionsvalget: Skift af overborgmester i København og dannelsen af Region Østdanmark vender magten indad og kan fjerne fokus fra Øresundssamarbejdet

Publiseret

 

Intetsteds i sin bog ”København, København” nævner Socialdemokratiets topkandidat til posten som Københavns overborgmester et ord om Øresund eller Malmø, siger Altinget Danmarks chefredaktør Jakob Nielsen, da han taler på Øresundsinstituttets dansk-svenske netværksmøde i den svenske ambassadørs residens i København torsdag aften. Foto: Anna Palmehag/News Øresund

Sammenlægningen af Region Sjælland og Region Hovedstaden til den nye kæmperegion Østdanmark samt konsekvenserne af den hårde kamp om posten som overborgmester i København kan føre til, at både regionens og kommunens politikere samt administration må rette indsatsen indad for at håndtere alle forandringer. Det kan i nogle år føre til et reduceret fokus på samarbejdet på tværs af Øresund. På sigt vil den grænseoverskridende regionale vækstkraft dog igen rette blikket mod Øresund. Sådan lød budskabet fra Altinget Danmarks chefredaktør Jakob Nielsen, da han torsdag aften talte på Øresundsinstituttets tætpakkede dansk-svenske netværksmøde i den svenske ambassadørs residens i København.

Den 18. november er der kommunal- og regionsvalg i Danmark. Uanset hvilket parti, der omsider får sin kandidat udnævnt til overborgmester i København, vil der være en ny person på posten, fordi Socialdemokratiets nuværende overborgmester Lars Weiss ikke stiller op til valget. Hvis Enhedslistens kandidat Line Barfod eller SF’s Sisse Marie Welling bliver overborgmester efter mere end 100 års socialdemokratisk styre, vil de ikke have så tæt kontakt til den danske midterregering som en socialdemokratisk overborgmester. Samtidig skal administrationen efter mere end 100 års socialdemokratisk styre finde formen til at samarbejde med et andet parti, som har overborgmesterposten, siger Jakob Nielsen. Han mener, det vil fjerne fokus fra samarbejdet på tværs af Øresund. Han pegede også på, at selv hvis det lykkes Socialdemokratiet at beholde overborgmesterposten, vil der ske ændringer med Pernille Rosenkrantz-Theil på posten.

– Der kommer en helt ny form for socialdemokrati i København, siger Jakob Nielsen og fremviser Pernille Rosenkrantz-Theils bog ”København, København”. – Intetsteds i bogen bliver Øresund eller Malmø nævnt.

En væsentlig forskel mellem Pernille Rosenkrantz-Theils politiske forslag i valgkampen, og de tidligere socialdemokratiske borgmestres politiske arbejde, er dels, at hun har taget stilling til flere parkeringspladser i København og dels en ændring i byplanlægning og boligpolitik.

Samtidig bemærker Jakob Nielsen, at Pernille Rosenkrantz-Theil som overborgmester vil give København en endnu tættere kontakt til regeringen.

– Hun er gode venner med statsminister Mette Frederiksen, og de har et sommerhus sammen.

Men Pernille Rosenkrantz-Theil var ikke socialdemokrat fra begyndelsen. Hun startede sin politiske karriere i venstrefløjspartiet Enhedslisten, som hun repræsenterede i Folketinget fra 2001 til 2007. Siden 2011 har hun været socialdemokrat og har været minister i to omgange, i 2019-2022 som børne- og undervisningsminister og derefter social- og boligminister mellem 2022 og 2024. Hun trådte herefter tilbage som minister for at blive udpeget som Socialdemokratiets topkandidat til posten som overborgmester i København ved efterårsvalget.

Jakob Nielsen mener også, det vil tage fokus og energi væk fra samarbejdet på tværs af Øresund, når det kommer til den danske sundhedsreform samt sammenlægningen af Region Sjælland og Region Hovedstaden til Region Østdanmark. Men om få år tror han stadig på, at Øresundsregionens betydning for økonomisk vækst og udvikling vil styre Københavns og Østdanmarks fokus tilbage mod Øresund.
(News Øresund)

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Arbejdsmarked5 timer ago

Arbejdsløsheden i Sverige falder for anden måned i træk – under ni pct. i Skåne

Mens ledigheden i Danmark har ligget under tre pct. i længere tid, har det svenske arbejdsmarked været præget af en...

Infrastruktur7 timer ago

Tysk selskab overtager nattogforbindelsen fra Stockholm til Berlin

Når SJ næste år indstiller sin nattogforbindelse til Berlin, overtager det tyske jernbaneselskab RDC. Det rapporterer hjemmesiden bussmagasinet.se. RDC er...

Arbejdsmarked19 timer ago

Fortsat stor efterspørgsel på arbejdskraft i Danmark – men færre jobannoncer i flere regioner

Samtidig med at beskæftigelsen i Danmark slår nye rekorder, er der fortsat stor efterspørgsel på arbejdskraft. I september blev der...

Infrastruktur1 dag ago

Ny sikkerhedsparkering i Malmø for lastbilchauffører, som kører over broen

Med fokus på lastbilchaufførernes sikkerhed bygges nu en ny sikkerhedsparkering ved Ollebo-terminalen i Malmø. Parkeringsfaciliteten, som åbner i november i...

Sverige1 dag ago

EU-Kommissionen sagsøger Sverige – handler for langsomt når det gælder vedvarende energi

Sverige har ikke formået at forenkle og forkorte processerne for vedvarende energiprojekter. Det mener Europa-Kommissionen, som nu sagsøger landet.   Ifølge...

Sverige1 dag ago

Trods nulvision: Flere børn i Skåne bliver sat på gaden

Sidste år blev 141 børn i Skåne sat på gaden, hvilket er det højeste antal siden målingerne begyndte i 2008....

Interviews1 dag ago

Valgforsker: Mange venstreorienterede vælgere leder efter alternativer til Socialdemokratiet

Det bliver et rødt flertal, og udsigterne ser ikke gode ud for Socialdemokratiet. Til gengæld er det vanskeligt at sige,...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.