Størst indkomststigning i Danmark blandt de laveste indkomster

Den gennemsnitlige indkomst i Danmark steg med 2,9 pct. sidste år, når man justerer for husstandssammensætningen. Den gennemsnitlige såkaldte familieækvivalerede indkomst (læs mere om målet nederst) udgjorde således 339.500 kroner per person. Stigningen var størst for familier med de laveste indkomster, hvilket førte til et lille fald i indkomst-uligheden i landet. Dette fremgår af nye tal fra Danmarks Statistisk.

Blandt de 10 pct. af befolkningen, der tjener mindst, steg gennemsnitsindkomsten med 5,1 pct. til 101.200. Den store indkomststigning skyldtes delvist et fald i antallet af studerende, ifølge statistikmyndigheden.

Samtidig havde de 10 pct. med de højeste indkomster den laveste indkomststigning sidste år: En stigning på 2,3 pct. til i gennemsnit 853.000.

Indkomstforskelle mindskes — men den relative fattigdom stiger

Gini-koefficienten, som måler indkomstforskelle på en skala fra 0–100, er det seneste årti steget næsten hvert år i Danmark og oversteg 30 for første gang i 2021. Gini-koefficienten ville være 0, hvis alle i et samfund havde samme indkomst, og 100, hvis én person havde hele indkomsten.

Efter at være steget til 30,6 i 2023, faldt den sidste år til 30,4, delvist fordi de laveste indkomster voksede hurtigere end andre grupper.

Samtidig steg den relative fattigdom i landet med 1.800 til i alt 224.000 mennesker. Dette svarer til 3,8 pct. af befolkningen og henviser til husstande med en disponibel indkomst under 50 pct. af medianen og lav nettoformue. På den anden side faldt antallet af relativt fattige børn og unge under 18 år med 800 til 48.600 personer.
(News Øresund)

Fakta: Familieækvivaleret indkomst

Familieækvivaleret indkomst er en beregningsmetode, som justerer husstandens samlede indkomst i forhold til hvor mange, der bor i husstanden samt deres alder. Målet er at gøre indkomsten sammenlignelig mellem forskellige typer husstandssammensætninger, for eksempel mellem enlige og familier med børn.