Turisme/kultur
Rekord for danske turister i Skåne, men færre svenskere holder ferie i Østdanmark
Antallet af danskere, der tager en overnatning i Skåne, er generelt set vokset siden genåbningsåret efter pandemien i 2021. Det nåede til og med rekord med omkring 461.000 gæsteovernatninger sidste år. Samtidigt er udviklingen gået den anden vej for svenskere, der besøger Østdanmark, der nåede sit højdepunkt i 2018. Sidste år tog cirka 851.000 svenskere en overnatning i Østdanmark, viser seneste statistik. Økonomiske faktorer er den primære årsag til svenskernes fravalg af Danmark som feriedestination ifølge VisitDenmark.
De friske helårscifre fra Danmarks Statistik viser en tilbagegang for svenske gæsteovernatninger i Østdanmark med en nedgang på to procent i 2025 sammenlignet med året inden. Det er dog Region Hovedstaden, der oplever et fald med tre procent, mens antallet af overnatninger i Region Sjælland er steget med seks procent i samme periode.
På den anden side tager flere og flere danskere et smut til Skåne, viser tallene fra Tillväxtverket. Antallet af overnatninger er nemlig steget med seks procent sidste år i forhold til 2024. Over en tiårsperiode er udviklingen endnu mere eksponentiel, da omkring 206.000 danskere tog en overnatning Skåne i 2015, hvilket svarer til en stigning på 124 procent sammenlignet med 2025. Det er tværtimod 10 procent færre svenskere, som overnatter i Østdanmark sidste år i forhold til for 10 år siden.
En ny markedsanalyse fra VisitDenmark viser at økonomiske faktorer er den primære årsag til at 48 procent af de godt 1.400 adspurgte svenskere i undersøgelsen fravælger at besøge Danmark, men 47 procent er interesseret i Danmark som rejsemål inden for de næste tre år. Respondenterne har angivet, at prisen er højere end forventet. For eksempel kan transportomkostningerne ved bro eller færge få 30 procent af de adspurgte til at fravælge eller har fravalgt at tage en ferie i Danmark. Flertallet mener dog stadig, at transportomkostninger ikke påvirker deres valg ifølge undersøgelsen.
(News Øresund)
-
Energi11 måneder agoRekordlave priser på benzin i Sverige
-
Politik11 måneder agoHelsingborg bliver vært for Sveriges første NATO-møde
-
Øresund10 måneder agoFlytning tværs over Øresund er stigende – men kun fra Skåne til Østdanmark
-
Danmark10 måneder agoKongelig tilstedeværelse ved Öresundsbrons 25-års jubilæum
-
Arbejdsmarked4 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Arbejdsmarked6 måneder agoArbejdsgivere tilfredse efter svensk-dansk jobmesse for stillinger inden for pleje i Helsingør
-
Sverige6 måneder agoFordoblet kompensation til værnepligtige skal sikre det svenske forsvars fastholdelse af personel
-
Sverige9 måneder agoDen svenske grænsekontrol forlænges igen


