Følg os på

Arbejdsmarked

Rekordstort antal danskere bliver førtidspensionister – Sverige går i den modsatte retning

Publiseret

 

På trods af færre indbyggere har Danmark 12.000 flere førtidspensionister end Sverige. Både fagforeninger og arbejdsgivere fremhæver Sveriges mere midlertidige system som en succes. Foto: Johan Wessman/News Øresund

Mens antallet af førtidspensionister stiger i Danmark, sker det modsatte i Sverige. Meningerne om, hvad man i Danmark kan lære af svenskerne, er delte. Men overgangen fra et permanent til et mere midlertidigt system som det, man har i Sverige, fremhæves af både fagforeninger og arbejdsgivere som et positivt skridt for at bryde tendensen.

I 2024 var der et rekordstort antal på 265.000 danskere på førtidspension. Men på trods af betydeligt flere indbyggere modtog 12.000 færre svenskere samme år en tilsvarende erstatning, sygdoms- og aktivitetsydelse.

Udviklingen i de to lande går i stik modsat retning. Mens antallet af danske førtidspensionister er steget med 60.000 siden 2017, er antallet af svenskere, som modtager sygedagpenge konstant faldet siden midten af 2007. Det fremgår af tal fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Försäkringskassan.

Den danske førtidspensionsordning er ikke den samme som den svenske, og systemerne kan derfor ikke sammenlignes direkte (læs mere i faktaboksen nederst). Når tallene sammenlignes direkte, er 7,1 pct. af danske 18-66 årige på førtidspension, mens det tilsvarende tal for Sverige kun er 3,9 pct.

Antallet af danske førtidspensionister kunne således være 120.000 færre, hvis andelen af disse i befolkningen var lige så lav som i Sverige, bemærker DA.

Forklaringerne varierer

Hvorfor der er så stor forskel mellem Danmark og Sverige, er svært at fastslå, siger Maria Bille Høeg fra DA; men hun fremhæver det noget mere generøse system i Danmark som en mulig forklaring.

“Generelt set er ydelsen noget lavere i Sverige. Der har vi et noget mere generøst system i Danmark. Der er noget, der tyder på, at det har en betydning, hvor høj en ydelse man tilbyder. Men det kan ikke forklare alt”, siger hun till Berlingske.

Denne forklaring kritiseres dog af både forskere og fagforeninger. Nanna Højlund fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) siger til Berlingske, at “strammere tilkendelseskrav eller lavere ydelser til førtidspensionister” ikke vil gøre flere danskere sundere.

Forskningsprofessor Jacob Nielsen Arendt fra Rockwool Fonden er af samme opfattelse og påpeger, at Danmark tidligere har sænket ydelsesniveauer i forbindelse med sygedagpengereform. Men det førte ikke til, at flere kom i arbejde, siger han til avisen.

På den anden side er der bred enighed om, at det svenske systems mere midlertidige ordning kunne implementeres i Danmark; ikke mindst for at få bugt med stigningen i antallet af unge, der kommer på førtidspension.

Sidste år foreslog FH, at det skulle være muligt for unge under 40 år at få tildelt førtidspension med genvurdering, og at de fleste skulle overføres på en fleksjoblignende ydelse.

Jacob Nielsen Arendt fra Rockwool Fonden er positiv over for en mere midlertidig ordning, men kommer også med et forbehold.

“Det, man gjorde i Sverige, var, at man gjorde det sværere at få varig førtidspension. Det, man fandt ud af, var, at de, hvis ydelser udløb, røg over på andre ydelser. Der er nogle forbundne kar i Sverige mellem midlertidige og permanente ydelser”, siger han till Berlingske.
(News Øresund)

Fakta: Førtidspension og Sjukersättning

Danmark: Førtidspension i Danmark er en generel ydelse for personer (18-66 år), hvis arbejdsevne er permanent og varigt nedsat. En dansk førtidspensionist modtager 22.053 DKK før skat om måneden resten af sit arbejdsliv.

Sverige: Sjukersättning (tidligere förtidspension) er en statslig og langvarig ydelse for personer (19-65 år) med nedsat arbejdsevne på grund af sygdom, skade eller handicap, som betyder, at de aldrig vil kunne arbejde på fuld tid. Ydelsen kan bevilges på 100, 75, 50 eller 25 procent, og beløbet er baseret på tidligere indkomst, med en maksimal indkomstrelateret ydelse på cirka 23.939 SEK pr. måned.

Aktivitetsersättning er målrettet yngre (19-29) år med sygdom eller handicap, der betyder, at de ikke kan arbejde i mindst et år.

Kilder: DA og Försäkringskassan

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Arbejdsmarked3 dage ago

Sygemeldte grænsependlere risikerer at stå helt uden indkomst

Efter fire måneders sygemelding risikerer Øresundspendlere, der arbejder i Danmark, at stå helt uden sygedagpenge. I Danmark er det almindeligt,...

Femern6 dage ago

Odense Havn kan blive partner i Femern Bælt-tunnelfabrikken i Rødbyhavn

Det danske statsejede infrastrukturselskab Sund & Bælt meddeler, at det har indledt eksklusive forhandlinger med Odense Havn om et partnerskab...

Kultur3 dage ago

Gallerier i Malmø samlede den dansk-svenske kunstscene

Malmø. Kunstnere, gallerister og kulturaktører fra København og Skåne mødtes under Malmö Gallerihelg for at udveksle erfaringer og finde ny...

Valg i Sverige6 dage ago

Nyt tiltag i dannelsen af svensk regering: Nu mødes de rød-grønne partier

Efter at Magdalena Andersson (S) igen fik til opgave at forsøge at danne regering, mødes alle rød-grønne partier fredag. Det...

Samfund1 uge ago

Techmilliardær køber jord i Sverige for 156 millioner kroner

Den amerikanske techmilliardær Alex Karp, Palantirs grundlægger og administrerende direktør med en formue på cirka 133 milliarder DKK, køber skovejendomme...

Arbejdsmarked1 uge ago

Jobmesse i København tiltrak svenske studerende

Svenske og danske studerende troppede op på Skuespilhuset i København til KarriereDagene for at netværke med virksomheder og organisationer om...

Øresund1 uge ago

Et år tilbage af Interregperioden – 15 projekter ansøger

15 partnerskaber har ansøgt om 16,8 mill. euro, svarende til omkring 126 mill. danske kroner, fra EU’s Interregprogram Øresund-Kattegatt-Skagerrak. Siden...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.