Erhverv
Tidligere overborgmester i København får nyt job i Urban Partners
Lars Weiss, som er tidligere socialdemokratisk overborgmester i Københavns Kommune, bliver ny direktør for byudvikling hos Urban Partners per 1. marts. Det skriver selskabet i en pressemeddelelse. Han skal dele sin kommende rolle med Jens Kramer Mikkelsen, også tidligere overborgmester i København, indtil Kramer Mikkelsen med tiden vil træde mere i baggrunden i Urban Partners.
Selskabet, der tidligere gik under navnet NREP, er blandt de største private investeringsforvalter i Europa med investeringer i 15 lande og aktiver, der løber op i 164 milliarder kroner, skriver Altinget.
– At få muligheden for at blive en del af holdet i Urban Partners er simpelthen så fantastisk en mulighed, at jeg ikke kunne sige nej, udtaler Lars Weiss til mediet EjendomsWatch.
Lars Weiss har været en del af Københavns Borgerrepræsentation siden 2010 og har været midlertidig overborgmester i kommunen af flere omgange. Først i 2020 hvor han fik posten efter Frank Jensen (S) forlod embedet. Derefter i august 2024 efter Sophie Hæstrup Andersen (S) afgik for at blive social- og boligminister.
Lars Weiss genopstillede ikke ved kommunal- og regionrådsvalget i 2025 og blev efterfulgt af Sisse Marie Welling (SF), som blev overborgmester 1. januar 2026.
Foruden sin nye rolle som direktør i Urban Partners, tiltrådte Lars Weiss posten som bestyrelsesformand i affalds- og energiselskabet Argo 1. januar 2026.
(News Øresund)
-
Arbejdsmarked6 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Arbejdsmarked8 måneder agoArbejdsgivere tilfredse efter svensk-dansk jobmesse for stillinger inden for pleje i Helsingør
-
Sverige8 måneder agoFordoblet kompensation til værnepligtige skal sikre det svenske forsvars fastholdelse af personel
-
Sverige11 måneder agoDen svenske grænsekontrol forlænges igen
-
Øresund10 måneder agoSydsvenskan: “Öresundsbron er dyrest i verden at køre over”
-
Arbejdsmarked5 måneder agoFlere i pensionsalderen fortsætter med at arbejde end tidligere – både i Danmark og Sverige
-
Sverige11 måneder agoSverige har lukket i dag, fredag, på grund af nationaldagen – men holder åbent på 2. pinsedag.
-
Infrastruktur8 måneder agoTil foråret begynder togene at køre direkte mellem København og Prag
