Følg os på

Turisme/kultur

Danske gallerister tager bussen til Malmö Gallerihelg

Publiseret

 

Malmö Gallerihelg arrangeres i år for 29. gang. Foto: Peter Sjöholm

Den 25. september forventes fem gallerier i Malmø at blive besøgt af danske gallerister samt ledere og kuratorer fra Skåne. Under Malmö Gallerihelg arrangerer Konstfrämjandet Skåne en bustur for at styrke netværket på tværs af Øresund og mellem forskellige dele af kunstverdenen i Skåne. Det sker i håb om nye samarbejder og ideer på begge sider af sundet.

Af Anna Palmehag/News Øresund

Ellen Bjerborn er ansvarlig for Malmö Gallerihelg på Konstfrämjandet Skåne. Foto: News Øresund – Anna Palmehag

– København har en meget livlig kunstverden, som er mere udviklet, fordi det er en større by, og fordi der er flere økonomiske ressourcer. Malmø betragtes som Københavns lillebror; men der produceres også utrolig god kunst her. Da Malmø har været industriby, har der traditionelt været meget billige lokaler, hvor man kan have et atelier eller drive gallerivirksomhed. Nu bliver der jo efterhånden lidt trangt, og mange af disse steder forsvinder; men der er stadig en lang tradition for kunstnerdrevne gallerier og atelierforeninger, siger Ellen Bjerborn, som arbejder hos Konstfrämjandet Skåne og er ansvarlig for Malmö Gallerihelg.

Allerede i dag samarbejder kunstnere og kunstinstitutioner på tværs af sundet og lader sig inspirere. Et eksempel er, at gallerierne skēnē i Malmø – et af stoppestederne på busturen – og Vermilion Sands i København har samarbejdet om en udstilling: DANK, som er en fortsættelse af et igangværende samarbejde mellem de to. Men Ellen Bjerborn håber på endnu mere i fremtiden. Med på bussen er knapt 10 danske gallerister sammen med galleriledere og kulturarbejdere fra hele Skåne.

– Vi håber, de vil skabe kontakt, og især at Københavns kunstscene vil opdage Malmøs kunstscene. Men også at Malmøs gallerister vil få mulighed for at tale direkte med disse ledere på institutioner; mennesker, som man normalt ikke ville møde, siger hun.

Busturen finder sted fredag eftermiddag og vil være afsluttet i tide til, at Malmö Gallerihelg officielt kan indvies om aftenen.

– Så det er en god mulighed for dem, som forhåbentlig har lært hinanden at kende under busturen, til at gå rundt med vores kort og se resten af byens udstillinger og gallerier. Så det håber vi på, siger Ellen Bjerborn.

Fakta: Busturen under Malmö Gallerihelg 25.-27. september

Omkring 40 deltagere i form af gallerister og galleriledere samt kulturarbejdere fra København og Skåne besøger fem gallerier i Malmø:

  • skēnē – Rum for samtidskunst
  • Galleri CC, Tessoar, SPARK & Molecule galleri
  • Skånes konstförening
  • Fuxia 2
  • Signal – Center for Samtidskunst

Busturen arrangeres af Konstfrämjandet Skåne, som arbejder for at gøre kunst tilgængelig for alle, og som står bag blandt andet Malmö Gallerihelg.

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Politik1 dag ago

Svensk valgthriller søndag – forandringens vinde fejer hen over det politiske landskab

Søndagens svenske Riksdagsvalg ser ud til at blive mere lige, end mange havde forventet, selvom oppositionen fortsat fører. Det bliver...

Valg i Sverige2 dage ago

Kneben føring for rød-grøn blok – Liberalerna over spærregrænsen

Få dage før det svenske Riksdagsvalg har Liberalerna øget deres opbakning i meningsmålingerne og ser nu ud til at kunne...

Turisme/kultur2 dage ago

Danske gallerister tager bussen til Malmö Gallerihelg

Den 25. september forventes fem gallerier i Malmø at blive besøgt af danske gallerister samt ledere og kuratorer fra Skåne....

Infrastruktur2 dage ago

Den svenske del af Øresundsbroens overskud skal bruges til Skånes infrastruktur – ny regeringsbeslutning fire dage før valget

Øresundsbroens overskud skal forblive i regionen. Den meddelelse kom fire dage før valget fra Sveriges minister for infrastruktur og bolig,...

Samfund3 dage ago

Hoteller, butikker og kontorer flytter ind i det historiske Laksegadekvarter

Et 300 kvm stort område for hotelsuiter samt spa i de gamle bankhvælvinger. Det er nogle af planerne, når Hotel...

Valg i Sverige3 dage ago

Flere taler for samarbejde på tværs af blokkene, hvis Tidö-partierne taber

Visse af oppositionens røde linjer består forud for det svenske valg, mens andre slækker på dem. Det åbner for en...

Sverige3 dage ago

Prognose: Befolkningstilvæksten i Skåne aftager yderligere – men færre kommuner forventes at skrumpe

Skånes befolkning vil vokse langsommere i fremtiden end tidligere antaget. Det fremgår af Region Skånes nye befolkningsprognose. Frem til og...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.