Arbejdsmarked
Malmø kommer til at mangle 2.000 lærere over de næste fire år

Der vil komme til at mangle op mod 4.000 lærere i Skåne i løbet af de næste fire år. Halvdelen af manglen er udelukkende i Malmø. Foto: Pixabay.com
Manglen på undervisere i Malmø er stor. Ifølge den svenske skolemyndighed, Skolverket, så vil Malmø komme til at mangle op mod 2.000 lærere i løbet af de næste fire år, mens der for hele Skåne vil komme til at mangle op mod 4.000. Det skriver SVT Nyheter.
– Malmø satser på sine skoler, både når det gælder løn og arbejdsmiljø for at lokke lærere til, men der er ikke tilstrækkeligt med lærere, siger Birgitta Spjuth, chef på Kompetensförsörjningsenheten i Malmø Kommune, til SVT Nyheter. Kompetensförsörjningsenhetens arbejde består i at finde kompetencer til kommunens arbejdsopgaver såsom undervisning af borgerne.
Manglen på lærere er et generelt problem i hele Sverige. Men netop i Malmø Kommune vil der i løbet af de næste fire år komme til at mangle 500 lærere om året, hvilket svarer til en total mangel på 2.000 lærere i 2022. I Malmø Kommune har man forsøgt at imødekomme den store mangel ved at oprette nye stillinger i skolen, som skal håndtere arbejdsopgaver, der ligger uden for lærernes kerneopgaver:
– Formålet med dem er, at lærerne skal kunne fokusere på sine kerneopgaver. Der er meget at lave i skolen, som andre kan gøre, og vi har oprettet noget vi kalder elevkoordinator og lærerassistent, siger Birgitta Spjuth til SVT Nyheter.
En del af forklaringen på det stigende behov for lærere i Malmø og Skåne er den hurtigt voksende befolkning. Det forventes, at Malmø Kommune vil komme til at vokse med 10.000 indbyggere i løbet af de næste 10 år. Derfor er der også behov for et dusin nye folkeskoler, men det er primært manglen på lærere, som er den egentlige udfordring, mener Anders Rubin (S), der sidder i Malmøs kommunalbestyrelse med ansvar for skole og uddannelse:
– Det bekymrer mig ikke særlig meget, for det regner jeg med, vi klarer, men det er rekrutteringen, som virkelig er udfordrende, siger han til SVT Nyheter og tilføjer:
– Så længe vi er proaktive og er ude tidligt, inden vi for alvor ser problemet, er jeg overbevist om, at vi finder ud af, hvordan man håndtere det her på bedst mulig vis. (News Øresund)
-
Arbejdsmarked7 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Arbejdsmarked9 måneder agoArbejdsgivere tilfredse efter svensk-dansk jobmesse for stillinger inden for pleje i Helsingør
-
Sverige9 måneder agoFordoblet kompensation til værnepligtige skal sikre det svenske forsvars fastholdelse af personel
-
Sverige12 måneder agoDen svenske grænsekontrol forlænges igen
-
Øresund11 måneder agoSydsvenskan: “Öresundsbron er dyrest i verden at køre over”
-
Arbejdsmarked6 måneder agoFlere i pensionsalderen fortsætter med at arbejde end tidligere – både i Danmark og Sverige
-
Sverige11 måneder agoSverige har lukket i dag, fredag, på grund af nationaldagen – men holder åbent på 2. pinsedag.
-
Infrastruktur9 måneder agoTil foråret begynder togene at køre direkte mellem København og Prag
