Følg os på

Politik

Valg i Sverige: Socialdemokraterna strammer udlændingepolitikken

Publiseret

 

Sveriges Socialdemokraterna, med statsminister Stefan Löfven i spidsen, præsenterede i fredags deres politiske visioner på udlændingeområdet. Flere hjemsendelser og mere støtte til nærområderne er eksempler på disse. Foto: News Øresund

Socialdemokraterna præsenterede i fredags forslag til en strammere udlændingepolitik op til Riksdagsvalget i efteråret. Partiet vil blandt andet styrke indsatserne i nærområderne, og vil arbejde aktivt for at sende flere afviste asylansøgere hjem.

Sveriges regeringsbærende og socialdemokratiske arbejderparti er klar med stramninger til udlændingepolitikken. I et politisk udspil fremhæver partiet 14 konkrete forslag til stramninger, som skal ”opretholde høje ambitioner for job, velfærd og tryghed”, skriver de i udspillet.

Blandt de 14 forslag er der et punkt om styrkede indsatser i nærområderne. Her mener partiet, at sikkerheden samt de humanitære forhold i flygtningelejre udenfor Europa ofte er udfordrede. Derfor foreslår de at øge støtten til forbedringer af disse.

– Bistand fra Sverige og fra EU skal i højere udstrækning støtte mennesker og regioner, hvor mange er på flugt, for at modvirke de bagvedliggende årsager til, at mennesker flygter, skriver Socialdemokraterna i udspillet.

Udover styrkede indsatser i nærområderne foreslår partiet også at beholde de indre grænsekontroller, så længe det kræves. Det inkluderer grænsekontrollen mellem Danmark og Sverige, hvilken så sent som sidste uge blev forlænget med yderligere seks måneder.

Herudover vil partiet også foretage en omfattende reformering af asylmodtagelsen:

– Modtagelsen af asylansøgere skal ske på mere ordnet vis i fremtiden. De, der har ret til beskyttelse, og som dermed får opholdstilladelse, bliver nødt til at lære svensk, tage en uddannelse og arbejde og forsørge sig selv, og den proces skal hurtigere end i dag. Antallet af hjemsendte asylansøgere, der har fået afslag, skal stige, fastslår de i udspillet.

En måde, hvorpå partiet foreslår at reformere asylmodtagelsen, er blandt andet ved at ændre på systemet med boliganvisning. Nuværende lovgivning indebærer, at flygtninge, som selv kan finde en bolig, selv får lov til at vælge bopæl.

Derfor har mange flygtninge ophobet sig de samme steder, som man for eksempel ser det i Malmø, fordi de netop bosætter sig tæt på dem, de kender. I udspillet kalder Socialdemokraterna det nuværende system for “EBO-modellen”.

Den nye lovgivning skal i højere grad sprede fordelingen af flygtninge for at undgå for store koncentrationer af nytilkomne. Det skyldes, at for store koncentrationer potentielt skaber grobund for sociale problemer og parallelsamfund.

Derudover vil partiet forlænge tiden for, hvornår man kan søge asyl igen efter afslag. Med nuværende lovgivning gælder, at man skal vente fire år fra man har fået afslag på sin ansøgning om asyl, til man kan søge igen. Den ventetid vil Socialdemokraterna forlænge til i alt otte år.

Til sidst kan nævnes, at partiet også ønsker at strømline national lov med EU-lov. Det betyder, at Sverige ikke skal tage flere kvoteflygtninge, end hvad EU-lov tilsiger, hvilket landet netop gjorde under flygtningekrisen 2015, mener Socialdemokraterna:

– Sverige skal tage imod sin andel af kvoteflygtninge set i forhold til vores størrelse, ikke mere, lyder det i udspillet.

(News Øresund)

Fakta – 14 forslag

  1. Den nuværende asyllov ligger fast indtil fælles EU-regler er på plads.
  2. Grænsekontrollerne vedbliver så længe det kræves, og ID-kontroller forstærkes kraftigt ved behov.
  3. Centrale modtagecentre for asylansøgere.
  4. EBO-modellen afskaffes.
  5. Flere ressourcer til at bestemme asylansøgers identitet/alder.
  6. Flere forvaringspladser og øget beføjelse til at benytte forvaring.
  7. Efter at have fået afslag på asylansøgning skal man nu vente otte år på at søge igen frem for fire år. Derudover skal indrejseforbuddet gælde i dobbelt så lang tid.
  8. Kommuner har tidligere været i stand til at yde tilskud til asylansøgere, som ikke fik opholdstilladelse. Det foranlediger lavere hjemsendelsesrater og undergraver retssamfundet, og derfor skal muligheden fjernes.
  9. Muligheden for at søge om arbejdstilladelse, hvis man først har fået afslag på asylansøgning, skal fjernes eller reduceres kraftigt.
  10. Øge støtten til humanitære indsatser i flygtningelejre udenfor Europa.
  11. Alle lande, som modtager ulandsbistand eller visumlempelser fra Sverige, skal tage imod deres asylafviste medborgere.
  12. International menneskesmugling skal bekæmpes hårdere.
  13. FN’s internationale flygtningekvoter skal udvides, så ansvaret spredes over flere lande.
  14. Sverige skal være drivkraften bag at støtte flere landes evne til at modtage og integrere flygtninge for at opnå en bedre håndtering af flygtninge i verden.

Kilde: Socialdemokraterna

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Erhverv13 timer ago

Helsingborg ser muligheder i total forsvarsoprustning

Helsingborgs havn og logistikplacering kan blive afgørende for hele Sveriges fødevareforsyning. Det var et budskab, der blev fremhævet, da Helsingborgs...

Samfund19 timer ago

2025 var et rekordår for broerne over Storebælt og Øresund

Vejtrafikken over både Storebæltsbroen og Øresundsbroen slog nye rekorder i 2025, rapporterer det danske statsejede infrastrukturselskab Sund & Bælt. Selskabet...

Bæredygtighed21 timer ago

Finansfamilien Wallenberg redder grønt stålprojekt i det nordlige Sverige

Det kriseramte svenske grønne stålselskab Stegra har indgået en principaftale om en finansieringsrunde på lidt over 15 milliarder SEK. Redningspakken...

Valg i Sverige21 timer ago

Vänsterpartiet vil med i regering – Centerpartiet vil nødigt have dem med

Mens Socialdemokraterna har besluttet at gå til valg som et selvstændigt parti, ser tingene lidt anderledes ud for resten af...

Arbejdsmarked2 dage ago

Malmø-borgeres indkomst fra Danmark er fordoblet på tre år

Næsten ni milliarder kroner i lønindkomst. Det er, hvad Malmø-borgere fra Danmark tjente i 2024. Det er en fordobling siden...

Valg i Sverige2 dage ago

Svenske Socialdemokraterna går til valg som et selvstændigt parti

Efter udmeldingen fra både Liberalerna og Moderaterna om at lade Sverigedemokraterna komme med i en ny regering, vil de såkaldte...

Erhverv2 dage ago

Forsikringsklynge i Malmø er i vækst

Malmø er ved at blive en af Sveriges stærkeste forsikringsklynger uden for Stockholm, skriver kommunen på LinkedIn. Meldingen lyder på,...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.