Afhængighed af ydelser falder fortsat i Sverige

Siden 1990’erne har der aldrig været så få mennesker i Sverige som bliver forsørget af sociale sikringsydelser og -bidrag. I 2023 faldt antallet af personer, der modtager indkomststøtte, med 1,2 pct. til i alt 701.953 personer*. Det er det laveste niveau, siden målingerne begyndte i starten af 1990’erne, viser nye tal fra SCB. En lignende tendens kan ses i Skåne, selv om kommunen har en større andel af indbyggere i den arbejdsdygtige alder, som forsørges af sociale sikringsydelser og -bidrag end i landet som helhed. Frem for alt støttes en større del af befolkningen i Skåne af arbejdsmarkedsindsatser.

Under den svenske finanskrise i 1990’erne steg antallet af fuldtidsledige, der modtog sociale ydelser og -bidrag, med næsten 60 pct, men det tal er faldet støt siden 1994. Sygedagpenge og aktivitetsydelser er den største form for kompensation, og lidt flere kvinder end mænd modtager sociale ydelser, knap 55 pct. Kvinder er i overtal, når det kommer til sygedagpenge, mens antallet af mænd er højere, når det kommer til dagpenge. De regionale forskelle er store, med den laveste indkomst i Stockholms län og den højeste i Gävleborg län. I Skåne blev 104.537 personer forsørget af sociale ydelser og -bidrag i 2023, hvilket svarer til 13 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder 20-64 år. Det tilsvarende tal på nationalt plan er 11,8 pct.

Blandt kommunerne i Skåne har Perstorp den største andel af personer i den arbejdsdygtige alder, der forsørges af sociale ydelser (20,7 pct) og Vellinge (6,1 pct) den laveste. (News Øresund)

*For at kunne sammenligne forskellige typer ydelser beregner Sveriges statistikmyndighed såkaldte helårsækvivalenter, som viser, hvor mange personer, der kan forsørges i et helt år med fuld kompensation. For eksempel udgør to personer, der hver har været arbejdsløse på fuld tid i seks måneder, tilsammen en helårsækvivalent.