Danmark og Sverige går sammen om styrket forsvarspolitik

Sveriges forsvarsminister Peter Hultqvist (S) har sammen med Danmarks forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) diskuteret de to landes fælles forsvarsstrategier for fremtidens trusler. Samarbejde er centralt, mener de. Foto: Kristian Pohl/Regeringskansliet

Rusland udgør et stadigt voksende trusselsbillede mod Danmark og Sverige. Derfor er det nødvendigt med et stærkere, nordisk forsvarssamarbejde, mener begge landes forsvarsministre. Det indebærer blandt andet, at Danmark skal have hurtig militær adgang til det sydsvenske luftrum. 

Annektering af Krim, aggression i det østlige Ukraine, konstant veto af FN-resolutioner i Syrien og troldefabrikkers spredning af fake news.

Rusland har for alvor givet sig til kende som en international aktør, der ikke er bange for at benytte sine magtmidler. Det mener Danmarks og Sveriges forsvarsministre i en debatartikel i Sydsvenskan.

Derfor mødtes de to ministre også tirsdag i det danske forsvarsministerium. Her talte de om landenes fremtidige forsvarspolitiske samarbejde, og hvordan man bedst muligt sikrer sig mod den stadigt voksende trussel fra Rusland.

– Selvom vores sikkerhedspolitiske ståsted er forskelligt – Sverige som alliancefrit land og Danmark som NATO-medlem – står vi med en fælles analyse af de sikkerhedspolitiske udfordringer, hvor specielt Ruslands adfærd er et fælles anliggende. Vi ønsker derfor begge at knytte endnu tættere bånd på forsvarsområdet. Det sender et tydeligt og vigtigt signal i en tid, hvor Vesten bliver udfordret fra flere sider, siger Claus Hjort Frederiksen i en pressemeddelse.

Helt konkret har de to ministre aftalt, at danske F-16-kampfly fremover skal have hurtig adgang til dele af det sydsvenske luftrum “for at håndhæve dansk suverænitet”.

Derudover vil der også blive arbejdet tættere sammen på det maritime område i form af fælles overvågning af ubåde, da “en styrkelse af kapaciteten til anti-ubådskrigsførelse er et væsentligt punkt i det danske forsvarsforlig”.

At truslen er reel, understreges yderligere af den svenske regerings beslutning om at sende brochurer med tips i tilfælde af krig eller terror ud til hele den svenske befolkning i næste uge. Den slags brochurer har ikke været i brug siden 1961.

De to ministre understreger i en debatartikel vigtigheden af et fortsat fokus på udvikling af forsvaret, og peger på det militære Nato-samarbejde, Enhanced Forward Presence (EFP), i Østersøen som et eksempel på et internationalt forsvarssamarbejde, der er centralt for håndteringen af den nuværende sikkerhedssituation.

Et andet eksempel er EU’s oprettelse af det permanente forsvarssamarbejde Pesco, Permanent Stuctured Cooperation, som Danmark ikke er med i, da Danmarks specielle forhold til EU gør, at vi kan frafalde forsvarspolitisk samarbejde. Og Sverige er ikke medlem af Nato, hvilket betyder, at de heller ikke er med i EFP-samarbejdet.

Men derfor byder de to forsvarsministre alligevel samarbejdet velkommen og siger, at ”europæisk og transatlantisk sammenhold er centralt for vores udenrigs- og sikkerhedspolitik”.

I Norden er man i gang med at udvikle et forsvarssamarbejde ved navn Nordefco, der blandt andet har etableret en sikker kommunikationslinje mellem de nordiske hovedstæder, og som i øjeblikket arbejder på at gøre det lettere at mobilisere militære køretøjer på tværs af de nordiske grænser.

Den nordiske opmærksomhed på forsvarspolitikken fremhæves yderligere af Sveriges beslutning fra 2015 om at styrke forsvaret med cirka 26 milliarder svenske kroner frem mod 2020. Tidligere på året lagde den danske regering også en ny retning for forsvarspolitikken i perioden 2018-2023. Målet er at øge militærets budget med 20 procent henover denne periode. Det inkluderer oprustning mod hackerangreb og lignende IT-trusler.

– Vores nationale forsvarssatsninger og vores samarbejde er et svar på den forringede sikkerhedspolitiske situation i vores nærområde. Sikkerhedssituationen tæt på samt uden for Europas grænser vækker bekymring og kræver, at Danmark og Sverige, sammen med vores nære partnere, tager ansvar for at vende den negative trend, afslutter de to forsvarsministre i debatindlægget.

(News Øresund)