Følg os på

Danmark

Mette Frederiksen inviterede nordiske statsledere på middag – og tog på lynrejse i Europa

Publiseret

 

Mette Frederiksen indbød de nordiske statsledere på smørrebrød i sit eget hjem i søndags. Foto: Mette Frederiksen/Facebook

Søndag aften indbød statsminister Mette Frederiksen nordiske statsledere til en uformel middag i hendes eget hjem, hvor de blandt andet skulle have snakket om regional og maritim sikkerhed. ”En god samtale i København,” skriver Sveriges statsminister Ulf Kristersson på det sociale medie X.

Efter et møde i Statsministeriet i søndags havde statsminister Mette Frederiksen (S) et uformelt middagsmøde med Sveriges statsminister Ulf Kristersson (M), Norges statsminister Jonas Gahr Støre (Arbeiderpartiet) og Finlands præsident Alexander Stubb (Samlingspartiet).

”Vi har altid stået sammen i de nordiske lande. Og med den nye og mere uforudsigelige virkelighed, som vi står i, er det kun blevet endnu vigtigere med gode og tætte alliancer og venskaber”, skriver Mette Frederiksen på Facebook.

Også Ulf Kristersson takker for en ”god samtale” med de nordiske statsledere i et opslag på det sociale medie X:

”Middagssamtale i København med nære venner og allierede fra Danmark, Norge og Finland om regional sikkerhed, maritim sikkerhed i Østersøen, inklusive dagens kabelhændelse, og støtte til Ukraine”, skriver han.

Middagen skulle være et forsøg på at få mere opbakning fra Danmarks allierede i sagen om USA’s præsident Donald Trumps klare ønske om at Grønland bliver amerikansk, skriver Ritzau. Så sent som i søndags understregede Trump over for BBC, at han bestemt mener, at USA vil få kontrol over Grønland.

Frederiksen på flere europæiske statsbesøg  

Den danske statsministers middagsmøde med de nordiske statsledere blev siden efterfulgt af en lynrejse til andre europæiske hovedstæder tirsdag. Her mødtes Mette Frederiksen med generalsekretæren for Nato, Mark Rutte, i Bruxelles, Tysklands kansler, Olaf Scholz, i Berlin og den franske præsident, Emmanuel Macron, i Paris. 

Ifølge en pressemeddelelse fra Statsministeriet var turen planlagt med henblik på “krig på kontinentet og skift i den geopolitiske virkelighed”. Dog er direktør på Tænketanken Europa Lykke Friis ikke i tvivl om at turen handler om Trumps interesse i Grønland. Til DR.dk sagde hun: “Man bliver nødt til at diskutere, hvordan man i praksis står skulder ved skulder, og hvad det bedste modtræk fra EU’s side kan være”. 

Frederiksen understregede til Politiken ved hendes besøg i Bruxelles, at USA stadig anses som Danmarks allierede, men at samarbejdet har ændret sig. “Jeg tror, alle i Europa kan se, at det bliver et andet samarbejde med USA nu. Det er i hvert fald de toner, vi hører fra Washingtons side, også i forhold til handel og økonomisk samarbejde. Hvad konsekvenserne af det er, ved vi ikke endnu,” sagde hun.  

På mandag skal EU’s ledere have et forsvarstopmøde, hvor sagen om Grønland forventes at blive taget op, skriver Politiken.
(News Øresund)

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Cleantech3 uger ago

SAS investerer kraftigt i nye langdistancefly i Københavns Lufthavn – det kan betyde 25.000 nye arbejdspladser, heraf 4.000 i det sydlige Sverige

I 80-års jubilæumsåret investerer SAS massivt på Københavns Lufthavn som global hub og bestiller op til 40 langdistancefly fra Airbus...

Danmark3 uger ago

Andet tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen på plads – opkaldes efter Lund

Godt 500 meter af den i alt 18 kilometer lange Femern Bælt-tunnel er nu på plads. Det andet tunnelelement blev...

Valg i Sverige3 uger ago

Valget i september kan ændre Sveriges politiske kurs

Sverige har kurs mod en politisk skillevej ved valget den 13. september, hvor der er visse ligheder med dansk politik....

Erhverv3 uger ago

Tirsdag vil SAS’ administrerende direktør præsentere en stor ny satsning i Københavns Lufthavn

Visby. Københavns Lufthavn i Kastrup er allerede SAS’ globale hub, og ifølge selskabets administrerende direktør Anko van der Werff skal...

Valg i Sverige3 uger ago

Vänsterpartiet ønsker at gøre hverdagen billigere

En barselsydelse på 15.000 SEK til førstegangsforældre, kraftigt forhøjede børnepenge, en øget pension på 2.000 SEK om måneden, gratis tandpleje;...

Valg i Sverige4 uger ago

Meningsmålingerne peger på regeringsskifte i Sverige – Liberalerna ligger under spærregrænsen

Med lige under 80 dage tilbage til det svenske Riksdagsvalg den 13. september peger flere af de seneste meningsmålinger på...

Valg i Sverige4 uger ago

Antallet af førstegangsvælgere i Malmø ser ud til at slå rekord

Med en voksende befolkning stiger antallet af førstegangsvælgere også – 14.859 i Malmø Stad til efterårets Riksdagsvalg samt regional- og...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.