Dansk Byggeri: Bedre adgang til information er vigtigere end fælles byggeregler

Ideen med fælles nordiske byggeregler er nobel, mener Dansk Byggeris chefkonsulent i den internationale afdeling, Anita Kurowska Larsen, men der, hvor de nordiske lande virkelig kunne have brug for en strømlining, er snarere på de tunge, administrative områder frem for de byggetekniske områder, mener hun. Foto: News Øresund – Anna Palmehag

De nordiske landes beslutning om at arbejde hen imod fælles byggeregler er et skridt i den rigtige retning for danske byggevirksomheder, men der er stadig andre, større udfordringer såsom at skabe nemmere adgang til relevant information, mener Dansk Byggeri.

– Det er et stort uudnyttet potentiale i Norden. Der kunne være mange flere virksomheder, arbejdstagere og borgere, som flytter til eller arbejder i udlandet, hvis ikke det var så bøvlet. Og derfor arbejder vi også på at gøre det nemmere, siger Anita Kurowska Larsen til News Øresund, som er chefkonsulent i Dansk Byggeris internationale afdeling, hvor hun vejleder danske og udenlandske medlemsvirksomheder i at oprette forretning i udlandet.

Derfor opfordrer hun de magthavende beslutningstagere til at gøre det nemmere at tilgå relevant information i forhold til at drive virksomhed i udlandet frem for at fokusere på de tekniske byggeregler. Det kan for eksempel være en hjemmeside, hvor al information er samlet ét sted, så virksomheder – og rådgivere – nemmere kan navigere i junglen af regler og love.

Hvert land har nemlig deres eget sæt af regler for konstruktion af bygninger, tunneller, broer og lignende. På den måde kan det være svært at finde ud af, hvilke regler man skal forholde sig til, og derfor har de nordiske lande, på nær Danmark, underskrevet en erklæring om at skabe fælles byggeregler.

– Det er min opgave at vejlede virksomheder, der skal byde på opgaver i udlandet. Derfor kommer jeg meget tit i berøring med de forskellige regelsæt, de skal forholde sig til – og her er de tekniske byggeregler én brik i puslespillet.

Hun påpeger, at de tekniske byggeregler kun er én af brikkerne i det store puslespil af forskelligartede regelsæt. Der er for eksempel også forskel på skatte- og momsregler fra land til land, hvilket i langt højere grad er grund til irritation blandt Dansk Byggeris medlemsvirksomheder, end de tekniske byggeregler er det, fortæller Anita Kurowska Larsen. Derudover er der også en lang række administrative spørgsmål, man først må have svar på, før man kan sende en virksomhed til udlandet:

– Når virksomhederne tager medarbejdere med til udlandet, hvor skal de så registreres henne? Hvilket sikkerhedskort skal de have? Og vil medarbejdernes kvalifikationer blive anerkendt i det pågældende land? Og hvad med gravemaskinen og kranen? Kan man bare tage dem med? spørger Anita Kurowska Larsen retorisk, som dog fremhæver, at overstatslige organer som EU og Nordisk Ministerråd på nuværende tidspunkt arbejder på at skabe fælles regler, eller i det mindste bedre information.

– Det er frygtelig svært at finde ud af alle de her ting, tilføjer hun.

Dansk Byggeris medlemsvirksomheder spørger oftest om vejledning til at udføre byggeopgaver i Norge, Sverige og Tyskland, og derfor har Dansk Byggeri formuleret specifikke vejledninger for de enkelte lande. Alene den svenske version, Sverigesvejledningen, er over 23 sider lang og indeholder 39 forskellige punkter, som virksomhederne skal tage højde for, når de vil tage byggearbejdet til Sverige.

– Når vi spørger vores virksomheder, hvad de oplever som deres største problem, er det de administrative byrder, siger Anita Kurowska Larsen.

Derudover bliver det også svært for transportministrene at skabe et fælles byggeteknisk regelsæt for de nordiske lande, da regelsættene udspringer af den traditionsbundne byggekultur, der er i området, mener Anita Kurowska Larsen. På den måde vil det ikke altid give mening at skabe fælles regler, selvom ideen i sig selv er nobel, siger hun.

– Det strander meget hurtigt i en teknisk diskussion om, hvilken målemetode der er bedst. I visse situationer kan der også være objektive grunde til at tilpasse produktet, som for eksempel da en af vores vinduesvirksomheder skulle sælge sine vinduer i Norge. De skulle installere dem højt oppe i fjeldene, langt højere end de kommer i nærheden af i Danmark, og så blev de udsat for et andet tryk og et anderledes klimatisk forhold, hvilket gjorde, at virksomheden måtte tilpasse vinduet for at modstå de nye forhold, siger hun.

– Derfor giver det ikke altid mening at skære alt over én kam, tilføjer hun, som dog understreger, at erklæringen stadig er et skridt i den rigtige retning. For det giver rigtig god mening at harmonisere fremadrettet, så nye regler og standarder bliver ens i hele Norden, siger hun.

(News Øresund – Nicklas Bunck Sørensen Andersen)