Følg os på

Ejendomme

Nordiske lande vil arbejde på at skabe fælles byggeregler

Publiseret

 

De nordiske lande, undtagen Danmark, har netop skrevet under på en erklæring om at strømline de byggetekniske regler, særligt indenfor tilgængelighedsområdet. Foto: News Øresund

Sverige, Norge, Finland, Island og Åland har denne uge underskrevet en erklæring om at arbejde hen imod fælles byggeregler. Det skal blandt andet mindske byggeomkostninger ved grænseoverskridende konstruktionsarbejde, som ”skaber forudsætninger for bedre og billigere boliger i hele Norden”, skriver den svenske regering i en pressemeddelelse.

Opførslen af bygninger på tværs af de nordiske lande skal være mere ensrettet i fremtiden. Det mener samtlige byggeministre fra de nordiske lande, og derfor har de for nylig underskrevet en fælleserklæring om at skabe ens byggeregler. Danmark var ikke til stede under mødet, og har dermed ikke underskrevet erklæringen.

– Vi, ministrene med ansvar for bygge- og boligområdet i Finland, Island, Norge, Sverige og Åland, er enige om, at Norden skal være verdens mest integrerede marked for byggeri. Vi vil gøre det lettere for virksomhederne i Norden at bygge på tværs af grænserne for at stimulere et bedre og billigere byggeri i alle dele af Norden, skriver ministrene via Nordisk Ministerråds pressemeddelelse.

Udgangspunktet for erklæringen er en myndighedsrapport fra det svenske Boverket, der har undersøgt muligheden for harmonisering af byggeregler indenfor tilgængelighedsområdet – det vil sige bygningers tilgængelighed for eksempelvis handicappede personer, der blandt andet har behov for døre konstruerede efter særlige mål.

De mål skal nu være ens på tværs af de nordiske lande for på den ene side at gøre livet nemmere for blandt andre de handicappede, men også for at gøre det nemmere for andre nordiske virksomheder at byde ind på en given bygningsopgave, da de dermed ikke skal frygte at skulle bruge en masse ressourcer på at sætte sig ind i landets særegne byggeregler.

Udover at blive enige om at harmonisere byggeregler indenfor tilgængelighedsområdet, blev ministrene samtidig enige om at reducere byggevirksomheders påvirkning af miljøet. Derudover blev Nordisk Ministerråd valgt til ”at koordinere og videreudvikle arbejdet samt undersøge mulighederne for medfinansiering til indsatserne”, skriver Nordisk Ministerråd i pressemeddelelsen.

(News Øresund)

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Politik1 dag ago

Formanden for Dansk Folkeparti taber retssag om injurier

Fredag kom afgørelsen i retssagen, som Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt rejste mod Radikale Venstres partiformand Martin Lidegaard. Retten på...

Valg i Sverige1 dag ago

Svenske Riksdagen siger nej til Andersson som statsminister

Der er gået lidt over en måned siden det svenske valg. Torsdag blev det første statsministervalg afholdt, hvor Riksdagen valgte...

Erhverv1 dag ago

Innovationsbureauet Vinnova ønsker at investere milliarder i syv teknologier – AI først på markedet

Det svenske innovationsagentur Vinnova foreslår syv statslige accelerationsprogrammer for strategiske teknologier og har øget statslige investeringer i forskning og udvikling...

Norden1 dag ago

Øget fokus på innovation og konkurrenceevne i STRING Megaregions nye strategi

Det tysk-dansk-svensk-norske samarbejde STRING Megaregion har vedtaget en ny strategi. Ud over en grøn megaregion og udvidet infrastruktur mellem Hamborg...

Øresund1 dag ago

Ny dansk kæmperegion vil påvirke Øresundssamarbejdet fremover

Et rekordstort antal pendlere og rejsende krydser lige nu sundet. Øresund har tillige udviklet sig til at være Nordens mest...

Erhverv1 dag ago

Startup i Malmø har hele Norden som platform

To af grundlæggerne går stadig på gymnasiet. Ikke desto mindre har Malmø-startuppen ReloopDesign, en nordisk platform for cirkulær handel, omkring...

Sverige2 dage ago

Malmö Airport tilbyder direkte flyrute til Visby

Det gotlandske flyselskab Brommaflyg annoncerer, at de i marts næste år vil lancere en direkte flyrute mellem Malmö Airport og...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.