Dansk krisemøde og øget pres på Grønlands selvstændighed efter Trumps udmelding

Diskussionen om Grønlands selvstændighed er i disse dage blusset op til nye højder af den kommende amerikanske præsident Donald Trumps tydelige ambitioner for dets indlemmelse i USA. Statsminister Mette Frederiksen (S) giver udtryk for, at Grønland selv bestemmer og ikke er til salg. Hun får opbakning fra den svenske statsminister Ulf Kristersson (M).
Opdateret 17. januar: Mette Frederiksen sagde efter en telefonsamtale med Trump torsdag, at han ikke har afvist straftold på danske varer. Fredag blev der holdt møder med medlemmer af Folketingets Udenrigspolitiske Nævn og med ledere af store danske virksomheder.

Den kommende amerikanske præsident Donald Trump har gjort det klart, at han ønsker Grønlands indlemmelse i USA. Det har han gjort før, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) kaldte det ‘absurd’, men denne gang tages han mere alvorligt af den danske regering, der torsdag aften i sidste uge holdt krisemøde med Folketingets partiledere.  

– Der foregår et tæt samarbejde mellem USA og Danmark (…) Vi har foreslået en samtale, og jeg tror, at den kommer, sagde Mette Frederiksen efter mødet, ifølge Berlingske.  

Torsdag talte Mette Fredriksen i telefon med Trump, og hun fortalte senere på et pressemøde, at han ikke havde afvist straftold mod danske varer. Fredag holdt regeringen møder med både folketingsmedlemmer i Udenrigspolitisk Nævn og med flere ledere af store danske virksomheder.

Jens Ringberg, politisk analytiker på Danmarks Radio, siger, at regeringen anser situationen for »mindst lige så bekymret… i dag som før samtalen med Donald Trump.«.

Ytringer fra USA møder europæisk modstand  

Krisemødet er sket som reaktion på sidste uges besøg på Grønland af den kommende præsidents søn, Donald Trump Jr, og siden Donald Trumps ytringer om brug af militær magt og økonomiske straftold mod Danmark. Danmark bakkes dog op af flere europæiske stats- og regeringsledere, heriblandt Frankrigs Europa- og udenrigsminister Jean-Noel Barrot og senest Sveriges statsminister Ulf Kristersson (M), der i et skriftligt svar til Expressen har udtalt:  

– Vi accepterer ikke, at landegrænser ændres med trusler eller vold, hverken inden for eller uden for EU.  

Også Grønlands landsstyreformand Múte B. Egede er afvisende overfor Trumps trusler, men fastslår i et skriftligt svar til Politiken, at Grønland skal fortsætte med at være åbent for samarbejde og handel med hele verden.  

I fredags skulle han mødes med Mette Frederiksen og regeringslederen på Færøerne til det årlige rigsmøde.  

Ekspert: Økonomisk løsrivelse fra Danmark bliver svært 

Og netop handlen er en stor faktor i Grønlands selvstændighedsproces, som har fået nyt liv med Trumps udmelding. Øen er i høj grad afhængig af bloktilskud fra Danmark, der blandt andet dækker politiet, fængsler samt pleje- og sundhedsområdet. Ifølge TV2 løb tilskuddene sidste år op i godt 5,5 milliarder danske kroner ud af Grønlands samlede statsbudget på cirka 14 milliarder kroner.  

Udover tilskud fra Danmark kommer størstedelen af Grønlands indtjeningskilde fra fiskeri, som udgør 90% af øens eksportproduktion med Danmark som dets største marked efterfulgt af Island og Norge. De økonomiske bånd til Danmark gør det derfor svært for Grønland at løsrive sig fra Rigsfællesskabet på kort sigt, har formand for Grønlands Økonomiske Råd Torben M. Andersen udtalt til TV2, og peger på Grønlands undergrund, der er rig på mineraler, som en stor økonomisk mulighed.  

Den grønlandske undergrund er også et geostrategisk fokus for flere stormagter, især USA og Rusland. Som konsekvens af klimaforandringerne smelter mere af isen på Grønland, og det åbner op for nye muligheder for olie- og mineraludvinding.  

Spørgsmålet om selvstændighed er mere aktuelt 

Grønland er forbundet med Danmark og Færøerne i det såkaldte rigsfællesskab. Det har ikke nogen juridisk betydning, men det er blevet et almindeligt begreb til at betegne de tre dele af det danske kongerige. Grønland og Færøerne er derudover også begge repræsenteret i Folketinget med to mandater hver. Der er en heftig debat om rigsfællesskabets fremtid med stemmer fra især Grønland, der er modstandere.  

I maj 2023 valgte folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam at holde hele sin tale på grønlandsk. Hun kaldte det »et levn fra kolonitiden«, at der kun blev talt dansk i Folketinget.  

– Hvis Danmark virkelig var et rigsfællesskab, ville vi også kunne rumme hinandens sprog, sagde hun.  

I 2022 kom det også frem, at danske læger havde indsat spiraler i tusindvis af grønlandske kvinder og piger helt ned til 13 år i 1960’erne og 1970’erne. En undersøgelse, der skal afsluttes i år, blev iværksat af det grønlandske regeringsorgan Naalakkersuisut og den danske regering.
(News Øresund)   

Fakta: Grønlands historiske forhold til Danmark 

Grønland har en historisk kompleks forbindelse til Danmark, der går helt tilbage til 1721, hvor øen blev til en dansk koloni. Dets kolonistatus blev ophævet i 1953, da Grønland blev en del af det danske rige som et amt.  

Siden 1951 har USA og Danmark en forsvarsaftale som betyder, at USA i regi af Nato skal bistå Danmark i forsvaret af Grønland, og at USA har ret til fri adgang overalt i Grønland. USA har siden da haft en stor militær tilstedeværelse i Grønland i form af Pituffik Space Base (tidligere Thule Air Base), som blev forstærket så sent som for tre år siden, i følge en kraftigt censureret amerikansk rapport.  

1979 blev et vigtigt år for Grønlands vej til selvstændighed, da Hjemmestyreloven blev indført, hvilket indebar, at Grønland fik sit eget parlament, der overtog flere sagsområder fra Danmark og som til gengæld begyndte at betale såkaldte bloktilskud. 

Hjemmestyret blev siden afløst af selvstyret, som 75% af Grønlands befolkning stemte for i 2008 og betød, at inuit-befolkningen blev anerkendt som et selvstændigt folk, som er en betingelse for, at Grønland kan bestemme sig for at blive selvstændigt. Dog styrer Danmark stadig Grønlands forsvars-, udenrigs- og sikkerhedspolitik samt dets valuta og pengepolitik.  

I 2023 stod en kommission klar med udkastet til en grønlandsk forfatning, som parlamentet på Grønland skal beslutte om og/eller hvornår skal gå til folkeafstemning.  

I år den 6. april skal der både være parlaments- og kommunalvalg på Grønland, og der vurderer flere eksperter, at selvstændighedsspørgsmålet får stor betydning.  

Kilde: DR.dk, Altinget.dk, Politiken 

Læs mere: