Kultur
Dansk-svensk kunstnersamarbejde på Malmö Konstmuseum – en hyldest til kunstneren C.F. Hill
To store samtidskunstnere er aktuelle med fællesudstillingen Rundtom Hill på Malmö Konstmuseum. For anden gang har svenske Mamma Andersson og dansk-israelske Tal R valgt at samarbejde, denne gang om en udstilling med udgangspunkt i værker af C. F. Hill.
De to kunstnere har ladet sig inspirere af den svenske kunster C. F. Hill (1849-1911) der gik fra klassisk landskabsmaleri til mere ekspressionistiske og surrealistiske motiver før disse genrer var etablerede. Hans motivkreds er taget op af både Mamma Andersson og Tal R, der begge går i dialog med Hills univers som det er udtrykt i hans såkaldte sygdomstegninger, som de blev defineret efter hans diagnose som schizofren. Udstillingen Rundtom Hill består af nye værker som er fremstillet efter inspiration fra 78 udvalgte værker fra C. F. Hill’s sygdomstegninger.
Det er anden gang de to kunstnere samarbejder: første gang i efteråret 2016 under navnet Svanesang, der blev til efter en billeddialog mellem Mamma Andersson og Tal R. Svanesang blev vist som to parallelle udstillinger på Galleri Bo Bjerggaard i København, og Galleri Magnus Karlsson i Stockholm.
Rundtom Hill kan ses frem til den 1. oktober på Malmö Konstmuseum. Udstillingen er et samarbejde mellem Kunsten Museum of Modern Art Aalborg, Malmö Konstmuseum og Museum MORE, Gorssel i Holland.
Desuden indgår udstillingen i et større markedsføringssamarbejde mellem Malmö Konstmuseum, Malmö Konsthall og Moderna Museet i Malmö med fokus på at tiltrække danske besøgende.
(News Øresund)
Læs mere her: Kunstinstitutioner i Malmø markedsfører sig i København denne sommer
-
Samfund7 måneder agoFødselsraten stiger i Danmark efter flere års tilbagegang
-
Øresund4 måneder agoGreater Copenhagen er den mest folkerige af de nordeuropæiske storbyregioner
-
Valg i Sverige3 måneder agoMeningsmålingerne peger på regeringsskifte i Sverige – Liberalerna ligger under spærregrænsen
-
Arbejdsmarked11 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Politik6 måneder agoSveriges regering foreslår at sænke prisen på benzin og diesel
-
Danmark10 måneder agoRegeringen og støttepartier indfører aldersgrænse på 15 år for sociale medier
-
Erhverv3 måneder agoTirsdag vil SAS’ administrerende direktør præsentere en stor ny satsning i Københavns Lufthavn
-
Danmark3 måneder agoAndet tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen på plads – opkaldes efter Lund
