Infrastruktur
Den svenske regering godkender byggestart for flere jernbaneprojekter
Planlægningen har været længe undervejs af jernbanen Norrbotniabanan, der beskrives som det største byggeprojekt i Nordsverige i de sidste 100 år, og nu har den svenske regering givet grønt lys til, at det og flere andre infrastrukturprojekter kan gå i gang.
I denne uge på et pressemøde gav regeringen grønt lys til byggeriet af Norrbotniabanen, som er en jernbane, der skal forbinde byerne Umeå og Luleå – en strækning på 270 kilometer langs kysten i Norrlandet, der skal bruges til persontrafik og godstransport. Byggeriet har allerede taget lang tid og blevet dyrere end forventet. Trafikverket påbegyndte nemlig allerede byggeriet i 2018, men indtil videre står kun 12 kilometer klar, skriver Dagens Nyheter.
Derfor vækker nyheden stor glæde hos Helene Hellmark Knutsson, landshøvdingen i Västerbotten i det øvre Norrland: ”Nu kan vi endelig fortsætte med at forbinde byerne i det nordlige Sverige og skabe større arbejdsmarkedsregioner. Det er godt for udbuddet af kompetencer og de fortsatte investeringer i den grønne omstilling,” meddelte hun i en pressemeddelelse.
I alt har regeringen givet Trafikverket godkendelse til at påbegynde 12 byggeprojekter på jernbanenettet i Sverige, udover de projekter som styrelsen tidligere er blevet bebudet at gå i gang med. Finansieringen skal komme fra regeringens infrastrukturplan for perioden 2026-2037, som udgør næsten 800 milliarder danske kroner (godt SEK 1 200 milliarder).
Kapacitetsøgning på Malmbanen vækker kritik
Udover Norrbotniabanen vil regeringen også investere i Malmbanen, hvis kapacitet på den sydlige del af jernbanen mellem Gällivare og Boden skal øges med 30 procent.
Den 500 kilometer lange strækning mellem Luleå og Riksgränsen og videre til Narvik i Norge er Sveriges travleste jernbane. Mere end halvdelen af alt gods mellem Sverige og Norge transporteres via Malmbanen, som er stærkt overbelastet, skriver Trafikverket på deres hjemmeside.
”En forøgelse af kapaciteten på den jernbane er en forudsætning for, at flere transporter kan udføres,” har klima- og miljøminister Romina Pourmokhtari (Liberalerna) udtalt til Dagens Nyheter.
Dog berører regeringens planer ikke Luleå, som ligger syd for Boden, hvilket vækker kritik hos Claes Nordmark (S), formanden for forbundet Norrbottens Kommuner, der består af 14 nordsvenske kommuner. Til Dagens Nyheter påpeger han, at der er stort behov for for dobbeltspor mellem Luleå og Boden, da flere virksomheder som stålværket SSAB i stigende benytter sig af strækningen.
”Malmbanen er Sveriges Suez-kanal. Her skabes enorm værdi for hele Sverige, og det er allerede meget overfyldt for gods- og passagertrafik. Spørgsmålet om dobbeltspor bliver slet ikke berørt,” siger han til DN.
Fakta: Trafikverket påbegynder disse 12 byggeprojekter mellem 2025 og 2027:
E22 forbi Söderköping
Sikträsk Malmbane, banegårdsudvidelse
Harrträsk Malmbane, forlængelse af krydsstation
Malmbanan Näsberg, udvidelse af mødestation
Nuortikon Malmbane, forlængelse af krydsstation
Norrbothnia Line Dåva–Skellefteå
Fragtruten gennem Bergslagen øgede kapaciteten
Dalabanan, tiltag for øget frekvens og kortere rejsetid
E4 Broänge–Daglösten, krydsadskillelse
Järnvägen i Gøteborg, overkørsel af E45
Luleå C, flytning af personbilsparkering
Sundsvall rejsecenter, tilgængelighed og platforme
Kilde: Regeringen
-
Samfund6 måneder agoFødselsraten stiger i Danmark efter flere års tilbagegang
-
Øresund2 måneder agoGreater Copenhagen er den mest folkerige af de nordeuropæiske storbyregioner
-
Arbejdsmarked10 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Arbejdsmarked12 måneder agoArbejdsgivere tilfredse efter svensk-dansk jobmesse for stillinger inden for pleje i Helsingør
-
Infrastruktur12 måneder agoTil foråret begynder togene at køre direkte mellem København og Prag
-
Danmark9 måneder agoRegeringen og støttepartier indfører aldersgrænse på 15 år for sociale medier
-
Politik5 måneder agoSveriges regering foreslår at sænke prisen på benzin og diesel
-
Sverige12 måneder agoFordoblet kompensation til værnepligtige skal sikre det svenske forsvars fastholdelse af personel
