Energi
Den svenske regering opfordrer de svenske husstande til at spare på strømmen – for at mindske risikoen for afbrydelse af elnettet
Svenske husstande opfordres af den nye borgerlige regering til at reducere elforbruget for at mindske risikoen for afbrydelse af elnettet denne vinter. Det meddelte statsminister Ulf Kristersson (Moderaterna), energi- og erhvervsminister Ebba Busch (Kristdemokraterna) og beskæftigelses- og integrationsminister Johan Pehrson (Liberalerna) på et pressemøde fredag.
Det er ikke kun de kraftigt stigende elpriser, der bekymrer den svenske regering. Fredag lukkes Sveriges største atomreaktor, Oskarshamn 3, ned i ni dage på grund af reparationsarbejde. Derfor opfordrer regeringen nu de svenske husstande til at spare på elforbruget; dels for at sænke de høje priser, dels for at mindske risikoen for midlertidige afbrydelser af nettet.
– Utroligt mange svenskere har sparet på strømmen af omkostningsmæssige årsager. Nu vil vi bede det svenske folk om at spare på strømmen for også at mindske risikoen for afbrydelser, siger statsminister Ulf Kristersson (M).
Siden september har atomreaktoren Ringhals 4 været under vedligeholdelse og vil være det frem til februar næste år. I den kommende weekend vil Ringhals 3 også gå ned i drift for at kunne udføre vedligeholdelse. Sverige har seks aktive atomreaktorer. (News Øresund)
-
Arbejdsmarked6 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Arbejdsmarked8 måneder agoArbejdsgivere tilfredse efter svensk-dansk jobmesse for stillinger inden for pleje i Helsingør
-
Sverige8 måneder agoFordoblet kompensation til værnepligtige skal sikre det svenske forsvars fastholdelse af personel
-
Sverige11 måneder agoDen svenske grænsekontrol forlænges igen
-
Øresund10 måneder agoSydsvenskan: “Öresundsbron er dyrest i verden at køre over”
-
Arbejdsmarked5 måneder agoFlere i pensionsalderen fortsætter med at arbejde end tidligere – både i Danmark og Sverige
-
Sverige11 måneder agoSverige har lukket i dag, fredag, på grund af nationaldagen – men holder åbent på 2. pinsedag.
-
Infrastruktur8 måneder agoTil foråret begynder togene at køre direkte mellem København og Prag
