Forskning
Den svenske regering præsenterer nyt forskningsudspil – vil afsætte et milliardbeløb
Torsdag den 12. december fremlagde Sveriges undervisningsminister Johan Perhson (L), energi- og industriminister Ebba Busch (KD) og EU- og Nordenminister Jessica Rosencrants (M) forsknings- og innovationsudspillet. Regeringen satser i alt 6,5 milliarder svenske kroner i sin mandatperiode. “Det er den største regning nogensinde”, udtalte Johan Perhson på pressemødet.
Fokusområderne i regeringens lovforslag er ekspertise, innovation og internationalisering, der rundt regnet løber op i 6,5 milliarder svenske kroner til og med 2028. Allerede i 2025 vil beløbet stige med 1,5 milliarder.
“Regeringens ambition er, at Sverige ikke længere skal være det land, der er tilstrækkeligt, men konkurrere med de bedste i verden, når det kommer til forskning. Sverige skal ikke kun være et land, hvor vi uddeler Nobelprisen, men det skal også være et land, der modtager Nobelprisen”, sagde Johan Perhson på pressemødet.
I regnestykket ligger der mere konkurrencedygtige midler til forskningsfinansierene og færre midler til basisbevillinger, hvilket møder modstand fra fagforeningen Sulf, som dækker universitetslærere -og forskere. Bevillingerne vil i højere grad blive politisk styret, skriver Sulf i en pressemeddelelse.
Høje ambitioner inden for life science og sundhed
I regeringens udspil ligger der også nye midler til life science-området på 600 millioner kroner, som skal øge forskningen inden for præcisionsmedicin, psykisk sygdom, kvinders sundhed og demens. Det betyder en udvidelse af forskningsfaciliteterne Max IV og ESS i Lund blandt andet, skriver regeringen i en pressemeddelse.
Fokuserede investeringer skal lede til nye forskningsgennembrud
Ifølge Pehrson har Sverige førhen investeret meget i bredden, men med loveforslaget ønsker regeringen at investere fokuseret på ekspertiseområdet. “Det skulle skabe forudsætningerne for nye forskningsgennembrud”, siger Pehrson.
I den ambition ligger der 1,4 milliarder kroner til det svenske forskningsråd, som blandt andet skal gå til at udvide ekspertisecentrer og et nyt program for banebrydende forskning. Der er også blevet øremærket 400 millioner kroner til forskningsinfrastruktur, blandt andet til kvantecomputere.
(News Øresund)
-
Samfund6 måneder agoFødselsraten stiger i Danmark efter flere års tilbagegang
-
Øresund2 måneder agoGreater Copenhagen er den mest folkerige af de nordeuropæiske storbyregioner
-
Arbejdsmarked10 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Arbejdsmarked12 måneder agoArbejdsgivere tilfredse efter svensk-dansk jobmesse for stillinger inden for pleje i Helsingør
-
Infrastruktur12 måneder agoTil foråret begynder togene at køre direkte mellem København og Prag
-
Danmark9 måneder agoRegeringen og støttepartier indfører aldersgrænse på 15 år for sociale medier
-
Politik5 måneder agoSveriges regering foreslår at sænke prisen på benzin og diesel
-
Sverige12 måneder agoFordoblet kompensation til værnepligtige skal sikre det svenske forsvars fastholdelse af personel
