Arbejdsmarked
Den svenske regering satser milliarder på nye job og boliger

Den svenske regering satser på en boligpakke, infrastruktur, flere uddannelsespladser og udviklingspenge til turistbranchen for at skabe flere job. Foto: News Øresund
Statsminister Stefan Löfven (S) har et mål om at Sverige skal have Europas laveste arbejdsløshed i 2020. I dag er der mere end 400.000 arbejdsløse, svarende til 8,3 procent. Derfor satser regeringen på en boligpakke, infrastruktur, flere uddannelsespladser og udviklingspenge til turistbranchen. Investeringerne skal blandt andet finansieres af højere benzinskat.
”Nu foretager vi den største jobsatsning i mange mange år i Sverige”, sagde Stefan Löfven onsdag, da han og tre andre ministre præsenterede investeringspakken for 2016 på 8,5 milliarder svenske kroner. Sammen med tidligere satsninger bliver det samlede investeringer for 14,3 milliarder næste år og 150.000 job i de næste to år, mener regeringen.
Boligpakken indeholder investeringsstøtte til byggeri af små lejelejligheder, oprustning af boligbyggeri i forstæderne og støtte til flere studenterboliger. Frem til 2018 vil regeringen satse yderligere milliarder på at skabe jobvækst, i alt 68 milliarder svenske kroner. Blandt andet afsættes der ekstra ressourcer til fødevareindustrien, life science og turismen.
Derudover satses der i perioden årligt 200 millioner ekstra til vedligeholdelse af vejnet og jernbane i landdistrikterne for effektivere arbejdspendling såvel som godstransport. En større satsning på jernbanen undersøges i den såkaldte Sverigeförhandlingen, der har til opgave at se på muligheden for højhastighedsbane mellem Stockholm og henholdsvis Malmø og Gøteborg.
Da sidste års finanslov, kort tid efter valget, blev stemt ned af oppositionen i riksdagen indgik regeringen med Socialdemokraterna og Miljöpartiet et forlig med den borgerlige alliance, Decemberöverenskommelsen, som sikrer, at den borgerlige alliance ikke stemmer finansloven ned. Det er derfor først nu at regeringen kan få gennemført sin politik. (News Øresund)
-
Samfund5 måneder agoFødselsraten stiger i Danmark efter flere års tilbagegang
-
Arbejdsmarked9 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Øresund2 måneder agoGreater Copenhagen er den mest folkerige af de nordeuropæiske storbyregioner
-
Arbejdsmarked11 måneder agoArbejdsgivere tilfredse efter svensk-dansk jobmesse for stillinger inden for pleje i Helsingør
-
Infrastruktur11 måneder agoTil foråret begynder togene at køre direkte mellem København og Prag
-
Danmark8 måneder agoRegeringen og støttepartier indfører aldersgrænse på 15 år for sociale medier
-
Sverige11 måneder agoFordoblet kompensation til værnepligtige skal sikre det svenske forsvars fastholdelse af personel
-
Politik4 måneder agoSveriges regering foreslår at sænke prisen på benzin og diesel
