Infrastruktur
Fem procent af Øresundstogene mellem Malmø og København blev aflyst mellem 14. december og 2. januar.
Akut sygdom var den hyppigste årsag til, at 169 ud af i alt 3.192 planlagte togafgange mellem Malmø C og København H blev aflyst mellem 14. december og 2. januar. Det viser tal fra Skånetrafiken, som News Øresund har noteret sig.
Transdev fik en hård start, da de den 11. december overtog operatøransvaret for trafikken med Øresundstog mellem Malmø og København. Mellem 14. december og 2. januar er 169 tog mellem Malmø C og København H blevet aflyst ud af i alt 3.192 planlagte togafgange, hvilket svarer til fem pct.
Ifølge Skånetrafikens oplysninger om de 169 aflyste tog i perioden fra 14. december 2022 til 2. januar 2023 skyldtes det i 87 tilfælde (51 %) akut sygefravær blandt togpersonalet, samt at det var for sent at tilkalde ekstra personale. I 58 tilfælde (34 %) var der infrastrukturfejl såsom signalfejl. I 24 af tilfældene (14 %) skyldtes det aflyste tog en fejl i køretøjet.
– Der er visse dage, som skiller sig ud, især i forbindelse med juleferien, hvor vi havde mange aflyste afgange på grund af sygefravær. Det beklager vi selvfølgelig, og det tal er alt for højt, siger Emelie Fredell, forretningschef hos Skånetrafiken, til News Øresund.
Skånetrafiken har siden 11. december stået for togtrafikken på hele strækningen mellem Sverige og Danmark frem til endestationen ved Østerport/Nivå. Samtidig overtog Transdev togdriften efter SJ Øresund med ansvar for bemanding af togene.
De mange aflyste tog har især vakt opsigt i pendlergruppen på Facebook ’Broen Live’.
– Frem for alt har vi i denne periode været ramt af både covid, influenza og roskildesyge på samme tid. Det er klart, at det har været en udfordrende situation, og det er svært at gardere sig mod sådanne begivenheder uanset hvor meget personale, man har, siger Stefan Johansson, presse- og ekstern kommunikationschef hos Transdev.
– I brancher, der betjener mange mennesker, bliver det ekstra tydeligt, når der indtræffer uforudsete hændelser. Men det er noget, vi har set i hele samfundet i denne periode.
Ifølge Stefan Johansson ligger der også et underliggende behov hos togpersonale lige nu.
– Sammen med branchen som helhed forsøger vi at finde løsninger, der kan tiltrække folk til erhvervet.
(News Øresund – Erik Ottosson)
-
Samfund6 måneder agoFødselsraten stiger i Danmark efter flere års tilbagegang
-
Øresund2 måneder agoGreater Copenhagen er den mest folkerige af de nordeuropæiske storbyregioner
-
Arbejdsmarked10 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Arbejdsmarked12 måneder agoArbejdsgivere tilfredse efter svensk-dansk jobmesse for stillinger inden for pleje i Helsingør
-
Infrastruktur12 måneder agoTil foråret begynder togene at køre direkte mellem København og Prag
-
Danmark9 måneder agoRegeringen og støttepartier indfører aldersgrænse på 15 år for sociale medier
-
Politik5 måneder agoSveriges regering foreslår at sænke prisen på benzin og diesel
-
Sverige12 måneder agoFordoblet kompensation til værnepligtige skal sikre det svenske forsvars fastholdelse af personel
