Politik
Feminister rykker ind i Malmö og Lund
Både Malmö og Lund stemmer feministerne ind i byrådet. Søndagens kommunalvalg gav begge byer to mandater til Feministisk Initiativ. Partiet får fem mandater i partileder Gudrun Schymans hjemby, Simrishamn. Partiet vil kæmpe for mere ligestilling.
Sejren var solid for Feministisk Initiativ i Malmö og Lund. Skånes største og tredjestørste by fik ved gårsdagens kommunalvalg en stor opbakning til partiet, der noterer sig en valgsejr, der giver adgang til kommunalbestyrelsen. Det viser en sammenstilling af det foreløbelige valgresultat foretaget af News Øresund.
Læs mere: Stærkere fløje kan give mindre blokpolitik i Sverige
På dets facebookside ser partiet frem mod at etablere sig den politiske kamp i Malmös byråd for feminisme og ligestilling med støtte fra den statslige økonomiske partistøtte, der udløses af det store stemmetal:
”Nu har vi sat feminisme og ligestilling på landkortet og vil gøre forskel i flere kommuner. Desuden får vi den eftertragtede partistøtte, som gør os stærkere. Vi vil ikke give op, før vi for alvor tager plads i magtens korridorer. Tak for at I fortsætter med at være en del af det feministiske gennembrud, og for det I har gjort og gør”.
Læs mere: Fortsat rødgrønt styre i Malmø
Også i universitetsbyen Lund fik Feministisk Initiativ et godt valg og adgang til byrådet med to mandater. I nat lovede partiets lokalafdeling på sin facebookside, at kæmpe for ligestilling:
”Vi vil i de kommende fire år kæmpe for en mere ligestillet, lige og inkluderende politik.”
I partileder Gudrun Schymans hjemby, Simrishamn var fremgangen beskeden i kommunalbestyrelsen. Her trækker den velkendte og karismatiske frontperson stemmer til partiet i kommunalbestyrelsen. Fem kommunale mandater fik partiet i går. Partiet fik ved forrige kommunalvalg fire mandater, så gårsdagens resultat var kun en begrænset fremgang i forhold til landsresultatet. (News Øresund)
FAKTABOKS: Ujævn fordeling af feminister
Fremgangen for Feministisk Initiativ er størst i Skånes største by, Malmö samt universitetsbyen Lund. I Simrishamn fik partiet som tidligere et stærkt resultat. I Helsingborg og regionens øvrige større byer ligger partiets valgresultat derimod langt under de to byer og regionsgennemsnittet.
Procent af stemmerne:
Simrishamn 8,9
Malmö 3,2
Lund 3,6
Helsingborg 0,2
Kristianstad 0,2
Landskrona 1,6
Trelleborg 0,1
Region Skåne 1,4
Kilde: Valmyndigheten (News Øresund)
Læs mere: Sverigedemokraterna øger kraftigt i Skåne
Læs mere: Sveriges statsminister afgår
-
Samfund7 måneder agoFødselsraten stiger i Danmark efter flere års tilbagegang
-
Øresund3 måneder agoGreater Copenhagen er den mest folkerige af de nordeuropæiske storbyregioner
-
Arbejdsmarked11 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Valg i Sverige2 måneder agoMeningsmålingerne peger på regeringsskifte i Sverige – Liberalerna ligger under spærregrænsen
-
Politik5 måneder agoSveriges regering foreslår at sænke prisen på benzin og diesel
-
Danmark10 måneder agoRegeringen og støttepartier indfører aldersgrænse på 15 år for sociale medier
-
Erhverv2 måneder agoTirsdag vil SAS’ administrerende direktør præsentere en stor ny satsning i Københavns Lufthavn
-
Danmark2 måneder agoAndet tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen på plads – opkaldes efter Lund
