Følg os på

Politik

Sverigedemokraterna øger kraftigt i Skåne

Publiseret

 

SD-grafikOPDATERET. Skånes landkommuner giver rekordfremgang til Sverigedemokraterna, der fik et af sine bedste resultater i regionen. 18 af partiets stærkeste kommuner ligger i Skåne. I Sjöbo gik 30 procent af stemmerne til det indvandrerkritiske parti.

Det svenske rigsdagsvalg gav næsten en fordobling af de skånske stemmer på Sverigedemokraterna, der gik fra 66.000 til 128.000 stemmer ved gårsdagens valg. Dermed er Skåne et af de län i Sverige, hvor der er procentvis flest stemmer på partiet, der har en kritisk tilgang til indvandring som sin mærkesag. Kun Dalarna og partileder Jimmie Åkessons hjemlige Blekinge har relativt flere stemmer på partiet.

Læs mere: Stærkere fløje kan give mindre blokpolitik i Sverige

Fremgangen er dog koncentreret til de skånske landkommuner, hvor flere har afgivet mere end 20 procent af stemmerne på partiet. I Sjöbo midt i Skåne er hele 30 procent af de afgivne riksdagstemmer gået til Sverigedemokraterna, der dermed bliver det parti, der sender flest stemmer til rigsdagen.

Tilslutningen er derimod mindre i de større byer, hvor partiet fik et mindre godt valg end på landet. I Malmö og Lund fik Sverigedemokraterne et svagt resultat med kun henholdsvis 13,7 og 9,3 procent af stemmerne.

Læs mere: Fortsat rødgrønt styre i Malmø

Den stærke tilslutning til partiet, der først kom ind i Riksdagen for fire år siden, skyldes ifølge Svenske Dagbladet, at de øvrige partier ikke har reageret på den modvilje, der er i den svenske befolkning overfor indvandrere. På lederplads formaner Svenska Dagbladet på valgnatten den kommende regering til at italesætte indvandringen overfor vælgerne, hvis den vil bekæmpe opbakningen til Sverigedemokraterna.

”Sverigedemokraterna vokser fordi integrationen ikke fungerer tilstrækkeligt. Tegnene på denne uro har ikke været usynlig. Indvandringsspørgsmålet er gået op på listen over vælgernes vigtigste spørgsmål under valgkampen – og når den går op, går tilslutningen op for Sverigedemokraterna. Vil man have et mindre Sverigedemokraterna, bør man sørge for, at indvandringen ikke bekymrer vælgerne. Nøglen i dette er integrationspolitikken, som havde en meget underordnet rolle i valgkampen,” lyder det i Svenska Dagbladet.

Tilsvarende fik Sverigedemokraterna ved gårsdagens valg et godt valg til regionsrådet i Skåne. 14,6 procent af stemmerne til regionsvalget gik til det indvandrerkritiske parti, der dermed bliver det tredjestørst i Region Skåne og udfordrer den siddende borgerlige alliance.

Læs mere: Feminister rykker ind i Malmö og Lund

Hidtil er Region Skåne blevet styret af den borgerlige Femklövern bestående af Moderaterna, Folkpartiet, Centern, Kristdemokraterna i alliance med Miljöpartiet.  Ved gårsdagens regionsvalg gik alliancen tilbage med 16 mandater. Valgets store taber blev det borgerlige Moderaterna, der mister 13 mandater i regionsrådet. Vinderne blev Sverigedemokraterna, der vandt ni mandater, mens Socialdemokraterna og Vänsterpartiet tilsammen kan rykke ind på yderligere syv sæder i regionsrådet.

Inden magten endelig kan gå til den eller de partier, der skal regere Region Skåne i de kommende fire år skal der afholdes møde den 3. november. Her skal de 149 valgte regionsfuldmægtige vælge 12 personer til at sidde i regionsrådet på fuldtid for at styre Skåne. Selv om Socialdemokraterna blev det største parti ved søndagens valg, er det ikke nødvendigvis partiet, der får magten i regionen. Mellem 2006 og 2010 var partiet det største, men måtte se ledelsen af regionen gå til det borgerlige Moderaterne, der skabte en alliance med tre mindre borgerlige partier og Miljöpartiet. (News Øresund)

FAKTABOKS: Rød fremgang, men Sverigedemokraterne fik bedste resultat

Den borgerlige-grønne alliance tabte 16 mandeter ved gårsdagens valg til Region Skåne, mens Sverigedemokraterna vandt frem. Uklart hvem der skal styre regionen fremover. (News Øresund)

Parti                          2014      Ændring    2010
Socialdemokraterna      52            5               47
Moderaterna                   35          -13              48
Sverigedemokraterna    23            9               14
Miljöpartiet de gröna     10             0              10
Folkpartiet liberalerna     9            -3              12
Vänsterpartiet                    8             2                6
Centerpartiet                      7             0                7
Kristdemokraterna            5             0               5
Borgerlige Alliance          66          -16             82
Soc.dem og Vänsterp.     60            7               53

Kilde: Valmyndigheten (News Øresund)

Læs mere

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Aktuelle nyheder

Sverige1 time ago

Demografiforsker: “Vi har råd til at gøre ganske meget for at undgå de værst tænkelige scenarier”

Hvad vil der ske med Sverige, når der bliver født stadigt færre børn? Det uddybede regeringens kommissionsformand, Åsa Hansson, professor...

Øresund5 dage ago

Svensk forslag om fælles undersøgelse med Danmark af ny forbindelse og redundans over Øresund

Påbegynd en strategisk bilateral dansk-svensk undersøgelse af kapacitet og redundans over Øresund i 2027, og opret en statsligt styret ny...

Kultur1 uge ago

Din guide til et forår fyldt med kultur i Øresundsregionen

Kunst, film, musik og festivaler. I løbet af foråret byder Øresundsregionen på et omfattende kulturprogram. For at give et overblik...

Arbejdsmarked6 dage ago

Stor interesse for danske job på Tura till jobbet-messen

Den dansk-svenske job- og uddannelsesmesse Tura till jobbet blev i år afholdt igen og tiltrak godt 3.100 jobsøgende til Helsingborg...

Infrastruktur1 uge ago

Den nye Storstrømsbro skal opkaldes efter Dronning Margrethe

Den nye Storstrømsbro, som skal forbinde Falster og Sjælland, bliver opkaldt efter Dronning Margrethe. Det meddelte Vejdirektoratet onsdag i en...

Politik1 uge ago

Danmark og Sveriges statsministre står sammen i fransk atomvåbensinitiativ

I denne uge annoncerede Frankrigs præsident Emmanuel Macron et initiativ om europæisk nuklear afskrækkelse, og meldingen fra den danske og...

Kultur1 uge ago

Arne Jacobsen-bygninger i Øresundsregionen kan få forskellig fremtid

Landskrona Idrætshal og klubhuset ved Gentofte Sportspark er begge bygninger tegnet af den danske designer Arne Jacobsen. Nu investerer Landskrona...

Trending

Copyright © 2017 Zox News Theme. Theme by MVP Themes, powered by WordPress.