Politik
Fire skånske lokalpolitikere kan blive aktuelle som ministre efter regeringsrokade i Sverige

Malmös borgmester Katrin Stjernfeldt Jammeh er bookmaker-favorit til ministerpost. Foto: News Øresund
Efter Miljöpartiet har sagt farvel til to ministre, boligminister Mehmet Kaplan og miljø- og klimaminister Åsa Romson, er regeringen på udkig efter nye toppolitikere. Statsminister Stefan Löfven (S) har meddelt at han skal gennemføre en regeringsrokade.
Malmøs borgmester Katrin Stjernfeldt Jammeh er ifølge SVT den største favorit hos spiloperatøren Unibet. Derudover er Karolina Skog (MP) også blandt favoritterne. Hun sidder i dag i kommunalbestyrelsen i Malmø og har ansvar for byudvikling. Ligeledes er riksdagspolitikeren Maria Ferm (MP), som kommer fra Malmø og socialdemokraten Helene Fritzon, gift med Skånes regionrådsformand Henrik Frtizon, med på listen over favoritter.
Der er specielt diskussion om posten som boligminister, ifølge Sveriges Radio. Den tidligere minister var fra Miljöpartiet, men Socialdemokraterna vil overtage den.
”Jeg synes det er en socialdemokratisk opgave at have den post. Det er en samfundsudviklingsopgave, af en aldeles særlig dimension, måske større end hvad man kunne ane, da Stefan Löfven blev statsminister” siger EU-parlamentarikeren Marita Ulvskog (S) til Sveriges Radio.
På grund af den kraftige befolkningstilvækst i Sverige, er der brug for omkring 700 000 nye boliger de næste ti år, ifølge en rundspørge som SVT lavede hos landets kommuner i februar.
(News Øresund)
-
Samfund7 måneder agoFødselsraten stiger i Danmark efter flere års tilbagegang
-
Øresund3 måneder agoGreater Copenhagen er den mest folkerige af de nordeuropæiske storbyregioner
-
Arbejdsmarked11 måneder agoAndelen af personer, der modtager offentlig forsørgelse i Sverige, er på det laveste niveau siden 1970’erne – analytiker og journalist skriver en bog, der skal give et retvisende billede af Sverige.
-
Valg i Sverige2 måneder agoMeningsmålingerne peger på regeringsskifte i Sverige – Liberalerna ligger under spærregrænsen
-
Politik5 måneder agoSveriges regering foreslår at sænke prisen på benzin og diesel
-
Danmark10 måneder agoRegeringen og støttepartier indfører aldersgrænse på 15 år for sociale medier
-
Erhverv2 måneder agoTirsdag vil SAS’ administrerende direktør præsentere en stor ny satsning i Københavns Lufthavn
-
Danmark2 måneder agoAndet tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen på plads – opkaldes efter Lund
